Det ikoniske Glenfinnan-monument med udsigt over den fredelige Loch Shiel sø omgivet af majestætiske bjerge i det skotske højland
10 dage med dansk rejselder

Den store Skotlandsrejse

Pris pr. person fra
16.999 DKK
10 dage

Rejsens højdepunkter

Charmerende bybillede af Inverness i Skotland med floden Ness, broer og historiske bygninger under en klar sommerhimmel

Inverness

Højlandets hovedstad Inverness ligger smukt ved floden Ness som det kulturelle hjerte af regionen, omkranset af den vilde og storslåede natur, der gør det skotske højland verdensberømt.

Spektakulært luftbillede af Loch Oich i Skotlands highland med efterårsfarver

Det skotske Højland

Majestætiske bjerge, dybe lochs og dramatiske landskaber, hvor klanernes blodige historie stadig lever. Det storslåede dalstrøg The Great Glen byder på rislende bække, græssende får og en vild natur, der gør det skotske højland verdensberømt. Her mødes historiens drama med nogle af Europas mest betagende panoramaer.

Ikoniske Urquhart Castle ruiner ved Loch Ness i de skotske Highlands

Urquhart Castle ved Loch Ness

Besøg Urquhart Castle malerisk placeret ved Loch Ness. Ruinen byder på mere end 1000 års drama, flotte panoramaer og naturligvis historien om det berømte søuhyre. Udforsk Grant Tower, The Great Hall og den barske fængselscelle.

Karakteristisk skotsk højlandskvæg græsser ved spektakulære klippekyst med grønne marker og turkisblåt vand

Isle of Mull i de Indre Hebrider

Den skønne ø Isle of Mull byder på nogle af Skotlands smukkeste panoramaer med bjerge, heder og dramatiske kystområder. Den charmerende havneby Tobermory med sine ikoniske farvede huse, hyggelige butikker og autentiske pubber danner ramme om en uforglemmelig dag.

Aerial photo af Oban havn og McCaig's Folly tårnet i det vestlige Skotland

Oban – vestkysten perle ved Atlanterhavet

Den livlige havneby ligger naturskønt omkranset af bakker med udsigt til havet. Fra McCraig's Tower, inspireret af Colosseum i Rom, åbner sig et vidunderligt panorama over kysten. Havnen summer af liv med friskfangede fisk, sejlende både og en salt havluft, der minder om Skotlands maritime sjæl.

Idyllisk natursceneri fra Skotlands Highlands med fredfyldt sø indrammet af majestætiske bjerge og grøn vegetation

Loch Lomond

Herlig sejltur på Loch Lomond – dronningen af de skotske søer. Søen er kendt for sin naturskønne skønhed og de omkringliggende bjerglandskaber, der skaber uforglemmelige panoramaer.

Glasgow Katedral og viktoriansk byarkitektur på den historiske byplads i Skotland

Glasgow

Skotlands største by byder på imponerende arkitektur og en livlig atmosfære. Byen summer af liv med mangfoldige restauranter, kulturelle oplevelser og en stolthed, der afspejler sig i de smukke bygninger og brede gader.

Panoramaudsigt over Edinburgh med det majestætiske Edinburgh Castle på klippetoppen og Balmoral Hotels klokketårn omgivet af historiske bygninger i Skotland

Edinburgh – Skotlands storslåede hovedstad

Europas måske smukkeste by troner med Edinburgh Castle højt over byen, hvor de skotske kronjuveler og vidunderlig udsigt venter. The Royal Mile forbinder slottet med Holyrood Palace gennem middelalderlige gyder. Både Old Town og New Town står på UNESCOs Verdensarvsliste og skaber en uforglemmelig atmosfære.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
5 Middag
9 Morgenmad
Dag 1
Udrejse til Skotland
Middag

Vi ankommer til Edinburgh, hvor vores skotske bus og chauffør venter.

Fra lufthavnen kører vi med passende pauser til middag og overnatning for 1 nat i Dundee.

Fuglепerspektiv over Dundee bycenter med det historiske McManus kunst- og museum bygget i gotisk sandsten i hjertet af Skotland
Dag 2
Dundee og det skotske Højland
Morgenmad
Middag

Med rejselederen byvandring i Dundee, der byder på stolte søfartstraditioner og designmuseet Victoria og Albert, der er verdens eneste Victoria og Albert museum uden for London.

Derudover nyder Dundee den ære at være Skotlands mest solrige sted.

Vi forlader Dundee og kører med passende pauser til vores næste hotel midt i det skotske Højland.

Vi overnatter de næste to nætter midt i det skotske Højland.

Dag 3
Højlandet og Whisky
Morgenmad
Middag

Vi skal ud på den verdensberømte rute The Malt Whisky Trail, der har verdens største koncentration af destillerier. Hyggeligt besøg og smagning på lokalt destilleri, der viser hvordan man blander klart kildevand, duftende byg og tørv til velsmagende whisky.

Turen fortsætter videre til Højlandets hovedby, Inverness, smuk beliggende ved floden Ness. Der bliver tid til at udforske byen på egen hånd.

Der bliver også tid til et besøg ved Culloden Battlefield, hvor skotterne tabte frihedskampen til englænderne. Stedet var i 1746 centrum for en af Skotlands mest tragiske begivenheder, da de frihedselskende højlændere med Bonnie Prince Charles i spidsen led et stort og svigende nederlag til englænderne. Kampen varede kun 1 time, men mere end 1500 højlændere mistede livet, og det var her skotterne tabte kampen for selvstændighed.

Whiskysmagning er inkluderet.

Dag 4
Urquhart Castle ved Loch Ness
Morgenmad
Middag

Afrejse fra hotellet og langs det smukke dalstrøg The Great Glenn med Loch Ness og det berømte søuhyre.

I dag trækker vi på smilebåndet – men tidligere var uhyret genstand for stor furore med grynede billeder af uhyret og videnskabelige kommisioner, der skulle opklare mysteriet.

Besøg på Urquhart Castle og det moderne besøgscenter. Her bliver du vidne til mere end 1000 års drama, får et glimt af livet i middelalderen og ikke mindst nogle flotte panoramaer over Loch Ness. Du skal naturligvis også se ruinerne af Urquart Castle med Grant Tower, The Great Hall og den barske fængselscelle. Ruinen ligger malerisk placeret ved søens bred.

Vi forlader søen, og hvis tiden tillader kører vi til stop ved Glen Finnan monumentet ved Loch Shiel. Her er der rejst et stort monument til minde om den dag i 1745, hvor Bonnie Prince Charles samlede klanerne til oprør mod englænderne. Stoppet gennemføres hvis tiden tillader.

Turen fortsætter til 3 nætter centralt i Oban.

Entré til Urquhart Castle er inkluderet.

De imponerende stenruiner af det historiske Urquhart Castle med smukke grønne omgivelser og den ikoniske Loch Ness sø i det skotske højland
Dag 5
Isle of Mulls skønne natur
Morgenmad

Fra Oban tager vi på en kort sejltur til Isle of Mull i de Indre Hebrider ud for Skotlands vestkyst. Øen er kendt for nogle af Skotlands smukkeste panoramaer og inkluderer bjerge, heder og kystområder.

Fra kystbyen Craignure kører vi ad øens smukke veje til gin- og ostesmagning uden for øens største by Tobermory, der er en charmerende havneby. Byen er kendt for sine mange farvede huse og hyggelige atmosfære med små butikker, caféer og gallerier, der ligger side om side med de lokale pubber.

Efter en dejlig dag på de Indre Hebrider sejler vi retur til Oban.

Denne aften har du mulighed for selv at afprøve det vestskotske køkken. Rejselederen hjælper gerne med forslag.

Udflugt til Isle of Mull samt besøg på gin-destilleri er inkluderet i rejsens pris.

Karakteristisk skotsk højlandskvæg græsser ved spektakulære klippekyst med grønne marker og turkisblåt vand
Dag 6
Oban – den livlige ferieby ved Vestkysten
Morgenmad
Middag

Afslappende halvdagsudflugt til en af det vestlige Skotlands smukke haver, Arduaine Garden. Haven blev anlagt i 1898 og blev skabt på grundlæggerens passion for eksotiske og usædvanlige planter. Stierne snor sig gennem det varierede landskab, og haven byder ligeledes på en betagende udsigt ud over Atlanterhavet.

Resten af dagen får du tid til hygge på havnen med de mange skibe, duften af friskfangede fisk og den salte havluft. Du kan også besøge Oban Distillery eller tage med en af bådene til øerne. Byen har en naturskøn beliggenhed ved kysten og er omgivet af bakker.

Fra det højtliggende McCraig´s Tower – der er inspireret af Colosseum i Rom får du en vidunderlig udsigt ud over kysten. Tårnet blev bygget i slutningen af 1800-tallet.

Vores hotel er beliggende midt i byen – så du har ikke langt til nogen af seværdighederne. Rejselederen hjælper gerne med gode forslag.

Besøg i have er inkluderet.

Oban by i Skotland med det berømte rundtårn og maleriske havnefront
Dag 7
Sejltur på Loch Lomond og ankomst til Glasgow
Morgenmad

Vi forlader Oban og kører via den hvide by Inveraray smukt beliggende ved søen Fyne til Loch Lomond – dronningen af de skotske søer. Her venter en herlig sejltur mellem The bonny, bonny banks of Loch Lomond. Søen er kendt for sin naturskønne skønhed og de omkringliggende bjerglandskaber.

Herfra fortsætter vi til overnatning i Glasgow – Skotlands største by.

Orienterende byrundtur i Glasgow inden vi tjekker ind på vores hotel, og denne aften er middagen for egen regning. Her bliver der god mulighed for at spise på en af byens mange restauranter.

Sejltur på Loch Lomond er inkluderet.

Outdoor aktiviteter med kajak på skotsk sø omgivet af grønne bjerge og naturskønne omgivelser
Dag 8
Ankomst til Edinburgh
Morgenmad

Vi fortsætter mod Edinburgh – Skotlands smukke hovedstad. Byens arkitektur er imponerende, og den gamle bydel, kendt som Edinburgh's Old Town, og den georgianske New Town står begge på UNESCOs Verdensarvsliste.

I vores bus kører vi en orienterende byrundtur inden indkvartering for 2 nætter på vores centralt beliggende hotel.

Du får mulighed for at udforske det skotske køkken – måske bliver du fristet af nationalretten Haggis. Rejselederen hjælper med gode råd.

Panoramaudsigt over Edinburgh med det majestætiske Edinburgh Castle på klippetoppen og Balmoral Hotels klokketårn omgivet af historiske bygninger i Skotland
Dag 9
Byrundtur i Edinburgh – Europas måske smukkeste by
Morgenmad

Gående byrundtur til det historiske Edinburgh med The Royal Mile, der huser Parlamentet, Holyrood Palace, middelalderlige gyder og ikke mindst St. Giles katedralen – byens domkirke.

Byrundturen slutter ved Edinburgh Castle med kanoner, drama, de skotske kronjuveler og en vidunderlig udsigt ud over byen fra de gamle borgmure. Du får mulighed for at udforske slottet på egen hånd eller udnytte tiden til byens mange øvrige seværdigheder.

Inden for kort afstand finder du det velassorterede Scotch Whisky Experience, den blomsterrige Princes Gardens, National Gallery og ikke mindst hovedgaden Princes Street med de mange butikker.

Rejselederen er behjælpelig med tips og råd til byens mange seværdigheder og charmerende pubber.

Gyldent Ross Fountain med Edinburgh Castle i baggrunden i Princes Street Gardens, Skotland
Dag 10
Hjemrejse til Danmark
Morgenmad

Rolig morgen til de sidste oplevelser inden vi kører mod lufthavnen og vores fly retur til Danmark efter mange flotte oplevelser i skønne Skotland.

Det futuristiske Falkirk Wheel, en enestående roterende bådelevator der forbinder to skotske kanaler og er en populær turistattraktion
Vejret på rejsen
Skotland
Edinburgh
jan.
6°C
68 mm
feb.
7°C
67 mm
mar.
9°C
68 mm
apr.
11°C
50 mm
maj
14°C
62 mm
jun.
16°C
68 mm
jul.
18°C
90 mm
aug.
18°C
85 mm
sep.
16°C
71 mm
okt.
12°C
87 mm
nov.
9°C
79 mm
dec.
6°C
90 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur
Skotland
Højland
jan.
1°C
158 mm
feb.
2°C
152 mm
mar.
4°C
133 mm
apr.
7°C
103 mm
maj
10°C
122 mm
jun.
12°C
106 mm
jul.
13°C
125 mm
aug.
13°C
142 mm
sep.
11°C
125 mm
okt.
8°C
148 mm
nov.
4°C
135 mm
dec.
2°C
196 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Direkte fly til Edinburgh tur/retur

  • Transfer fra/til lufthavnen i Edinburgh

  • 9 nætter i Skotland

  • 9 x morgenmad

  • 5 x middag

  • 1 x whiskysmagning

  • Håndbagage og indtjekket bagage

  • Dansk rejseleder

  • Entréer og udflugt til Isle of Mull til en værdi af kr. 1.200 er inkluderet

Det er ikke inkluderet
  • Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt

  • Obligatorisk visum/ETA til Storbritannien

  • Administrationstillæg: 95 kr. pr. person

Mulige tilkøb
  • Enkeltværelse fra kr. 4.650

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

  • Edinburgh Castle ca. £ 25,00

  • Culloden Battlefield ca. £ 19,00

  • Falkirk Wheel ca. £ 14,00

Udflugterne inkluderer
  • Byvandring i Dundee

  • Whiskysmagning på lokalt destilleri i Højlandet

  • Besøg ved Culloden Battlefield

  • Udflugt og entré til Urquhart Castle ved Loch Ness

  • Udflugt til Isle of Mull inkl. gin- og ostesmagning

  • Halvdagsudflugt til Arduaine Garden

  • Sejltur på Loch Lomond

  • Orienterende byrundtur i Glasgow

  • Byrundtur i Edinburgh bl.a. ved The Royal Mile, Holyrood Palace, Edinburgh Castle (ekskl. entréer)

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb

Godt at vide til denne rejse

Vigtigt - rejser til Skotland

Vigtigt - flyrejser