
- Skotland
Den store Skotlandsrejse
Fra Højlandets whiskyegne og det mystiske Loch Ness til vestkystens Oban, øen Mull og Edinburgh – en rundrejse med storslåede landskaber, klansagn, whisky og masser af skotsk stemning.

Med mere end 20 års erfaring med rejser til Skotland kan vi godt love, at vi kan vise dig det bedste af landet. Skotland er som skabt til drømme om det ægte og uberørte. Her kan du opleve en livsrytme samt en natur og kultur, der har bevaret sin robuste ægthed.
Få lande i verden er så tæt forbundet med ikoniske billeder som Skotland. En sækkepibe, en fuldvoksen mand i kilt, et glas whisky, de endeløse bakker i det nordlige højland for blot at nævne de mest åbenlyse. Men Skotland er mere og andet end de klassiske billeder i rejseselskabernes glitrede kataloger. Skotland er i høj grad også fortællingen om et ukueligt folk, der i århundreder er gået i døden for retten til at bestemme over denne gudesmukke plet på verdenskortet. Og når man kører rundt i det bakkede højland, slentrer gennem gaderne i de historiske byer, sejler på de spejlblanke søer og drikker en whisky på en af de vindblæste øer, så forstår man til fulde deres offer.

"Skotland er en virkelig dejlig rejse, hvis du holder af natur, historie og hyggelige byer undervejs. Du oplever højlandet, gamle slotte og små stemningsfulde steder – og det hele ligger kun en kort flyvetur fra Danmark"Jeanette Nøhr AndersenRejseproducent

I lavlandet kan du blandt andet opleve Skotlands smukke hovedstad. Her mærker du virkelig historiens vingesus, når du besøger den historiske fæstning Edinburgh Castle med de skotske kronjuveler, kanonerne og borgmurene. Fra fæstningen har du en storslået udsigt udover Edinburgh.
Fra Edinburgh Castle kommer du ud på strækningen The Royal Mile, som stammer helt tilbage fra middelalderen. The Royal Mile byder på gamle, flotte bygninger, spændende sidegader, caféer, forretninger, museer, charmerende pubber og masser af historie. På Princes Street har du rig mulighed for at shoppe i de mange butikker.
Højlandet er virkelig en storslået naturoplevelse med de mange bjerge og smukke dale. Og i det nordvestlige højland kan du glæde til et væld af bjergtagende panoramaer, når vi drager på eventyr i de efterårskønne højlandsbakker.
Vil du med på jagt efter Loch Ness uhyret? Selvom moderne teknik ikke har kunne påvise at der virkelig lever et søuhyre i søen Loch Ness, er det svært ikke at spejde en ekstra gang ud over søen fra ruinerne af Urquart Castle ved søens bred.
På din ferie i Skotland er det et must, at du smager den skotske nationalret Haggis. Haggis består typisk af en fåremave, der fyldes med en fars af blandt andet finthakket lunge, hjerte, lever, nyrer, fedt og hakket løg. Haggis serveres ofte med kartoffelmos, og selvom det måske ikke er din smag, er der også andre gode nationalretter at bestille i Skotland. Derudover er skotterne naturligvis også kendt for deres whisky, og i Whiskybæltet besøger vi et af de mange whiskydestillerier til en rundvisning og smagsprøver på de gyldne dråber.
Det er også i Højlandet, du kan møde de dygtige fårehyrder, som gerne viser dig, hvordan hunde samler selv den mest umulige fåreflok. Det er meget fascinerende at se, hvordan hyrden og hundene samarbejder om opgaven.

Skotland rummer en utroligt barsk men også spændende historie. På en rundrejse i Skotland besøger vi også Culloden Battlefield, hvor du får hele den blodige historie om, hvordan de skotske oprørere, Jakobitterne, kæmpede mod de engelske tropper ved landsbyen Culloden i 1746. Den blodige kamp om frihed varede kun en time, og Jakobitternes nederlag betød en lang periode med forfølgelse og undertrykkelse af skotterne og deres kultur. Det blev blandt andet forbudt at bære kilt og spille sækkepibe.
På østkysten ud til Nordsøen kan du besøge byen Dundee med de stolte søfartstraditioner og renomméet som et af Skotlands mest solrige steder. I det vestlige Skotland får du både mulighed for at sejle på Loch Lomond, dronningen af de skotske søer, og besøge Isle of Mull. Hebridernes næststørste ø er urolig smuk med den forrevne kyst, og den idylliske fiskerby Tobermory med de pastelfarvede huse er bestemt et besøg værd.
I det sydlige Skotland venter dig en forunderlig sluseanlæg ved kanalen Forth & Clyde. Her bliver bådene løftet af det 35 meter høje hjul, Falkirk Wheel, det er en helt særlig oplevelse.






Fra Højlandets whiskyegne og det mystiske Loch Ness til vestkystens Oban, øen Mull og Edinburgh – en rundrejse med storslåede landskaber, klansagn, whisky og masser af skotsk stemning.

Oplev Skotlands vildeste natur på North Coast 500, mystiske Loch Ness og Orkneyøernes 5.000 år gamle forhistorie med Skara Brae, Ring of Brodgar og whisky fra lokalt destilleri.

Oplev Edinburgh, det skotske Højland, Loch Ness og Glasgow på denne rundrejse. Inkl. det spektakulære Royal Edinburgh Military Tattoo, whiskysmagning, sejltur på Loch Lomond og togtur langs vestkysten.

Oplev Glasgow, sejl på Loch Katrine og smag skotsk whisky på lokale destillerier. Tag med damptoget gennem Højlandet og kør over den ikoniske Glenfinnan-viadukt fra Harry Potter.

Skotland og Irland er to øer, der tilsammen byder på skotsk højlandssjæl, dramatiske basaltkyster, historiske byer og en gæstfrihed, der smager af whisky, Guinness og godt humør.

Oplev Edinburghs imponerende slot, Glasgow og borgbyen Stirling – og nyd sejltur på Loch Lomond med ølsmagning og whiskysmagning på destilleri. Alt dette med hyggelige rejsefæller.

Oplev skotsk juleglæde med whisky i glasset og ild i kaminen. Perth, Pitlochry og Dundee venter, og turen slutter ved Edinburghs magiske julemarked fyldt med lokale produkter og stemning.

Fra Edinburgh Castle og Military Tattoo til whisky-destillerier, Loch Ness og dramatiske højlandslandskaber – en rundrejse med charmerende byer, togture og skotsk kultur i verdensklasse.

Fra Edinburgh Castle og blomstrende parker til whiskymagning og damptogsture i Højlandet – oplev Skotlands storslåede natur, charmerende byer, historiske slotte og dramatiske slagmarker.

Ayrshirekysten gemmer på dramatiske klippeborge, billedskønne øer og vidunderlige haveanlæg – her møder du et Skotland, der overrasker med sin skjulte naturskønhed og rige kulturarv.