
Togrejse til Berlin
Storbyliv og historiens vingesus
Berlin. Byen, der rummer det hele. En skelsættende historie, pulserende storbystemning og en helt særlig energi.
På denne rejse begynder oplevelserne allerede, idet vi sætter os til rette i toget og lader det danske landskab glide over i det tyske, inden vi pludselig triller direkte ind i hjertet af Berlin. Ingen check-in, ingen boardingpas – bare en behagelig rejse, hvor du uden problemer kan rejse dig undervejs og strække benene, præcis når det passer dig.
Og vel fremme i Berlin kommer vi til at opleve, hvordan der dukker spor op fra storbyens brutale historie, hvorend vi bevæger os. Fra Muren, der delte byen i to, til monumenterne, der mindes de mange ofre ved 2. Verdenskrig. Og klos op ad mindesmærker og historien lever den alternative og kompromisløse livsstil, der bidrager til Berlins helt særlige energi, som er en mindst lige så stor del af fornøjelsen ved at rejse til den sprudlende og - for os danskere - ganske nære metropol.
Rejsens højdepunkter

Direkte togrejse til hjertet af Berlin
Fra dit togsæde glider landskabet stille forbi, mens vi kører direkte til Berlins centrale hovedbanegård. Ingen check-in, ingen boardingpas – bare en behagelig og ukompliceret start på storbyturen.

Brandenburger Tor og parlamentskvarteret
Lang den historiske boulevard Unter den Linden ligger nogle af Berlins mest markante bygninger side om side. Vi besøger parlamentskvarteret og Brandenburger Tor – et symbol, der både repræsenterer byens splittelse og genforening.

Holocaust-monumentet
Over 2.700 betonblokke danner et af Berlins mest markante mindesmærker, der mindes ofrene fra 2. Verdenskrig. Vi besøger monumentet og får mulighed for at gå ned i det nyrenoverede museum nedenunder.

Berlinmuren ved Bernauer Strasse
Ved Bernauer Strasse, hvor Muren stadig står, får vi et levende indblik i, hvordan hverdagen tog sig ud i det delte Berlin. Vi hører om livet på begge sider af grænsen og besøger dokumentationscentret med udkigstårn.

Livet i Prenzlauer Berg
Prenzlauer Berg er et af Berlins mest stemningsfyldte kvarterer, med hyggelige kaffebarer, specialbutikker og smukke pladser. Vi får en guided tur rundt i kvarteret og ser blandt andet byens tidligere ølbryggeri, der i dag fungerer som kulturcenter.

Köpenick – en anden side af Berlin
Vi forlader centrum og tager toget til bydelen Köpenick. Her hører vi historien om manden, der med uniform og selvtillid som eneste våben overtog rådhuset – og besøger stedet, hvor hele dramaet udspillede sig.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte togrejse fra Danmark til Berlin t/r
Ophold i dobbeltværelse
4 x overnatninger på Hotel Park Inn Alexandeerplatz
4 x morgenmad
72-timers Berliner Wellcome-card
Dansk rejseleder
Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt
Administrationsgebyr: 95 kr.
Enkeltværelse kr. 1.800
3-retters middag på hotellet på ankomstdagen kr. 350
Sejltur på Müggelsee kr. 150
Rejse- og afbestillingsforsikring
Byrundtur i lokalområdet ved Alexanderplatz
Byrundtur – det kendte Berlin (Rigsdagen, Brandenburger Tor, Holocaust-monumentet)
Byrundtur – det delte Berlin (Bernauer Strasse, Prenzlauer Berg)
Udflugt til Köpenick
Hotel på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen














Flot hotel med en af byens bedste beliggenheder i centrum af det historiske Berlin ved Alexanderplatz og nær pragtgaden Unter den Linden og Brandenburger Tor.Hotellet er det højeste i Berlin, og alle gæster kan benytte sig af én gratis adgang til panoramaterrassen på 37. etage i løbet af opholdet.
Pæne værelser med tv, telefon og værdiboks. Der serveres en righoldig morgenbuffet alle dage og inden for gåafstand finder du mange spisemuligheder.
Bar
Café
Elevator
Lounge
Minibar
Morgenmadsrestaurant
Restaurant
Sky bar
TV
WiFi
In-room safe
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri















