Det majestætiske Gyeongbokgung-palads med smukke lyserøde kirsebærblomster - oplev mødet mellem natur og historie i Sydkoreas hovedstad Seoul

Rejse tilSydkorea

Sydkorea – det nye, det gamle og det storslåede

Sydkorea står typisk ikke øverst på ens liste. Men det gør det til gengæld, når man først har været der.

Fra Seouls pulserende storbyliv til stille templer og storslået natur. Her er neonoplyste gader, bjerge, kyst og historie samlet i et land, hvor du oplever mere, end du forventer. I Sydkorea går tradition og moderne liv hånd i hånd. Respekt, fællesskab og gamle ritualer er stadig en naturlig del af hverdagen, samtidig med at landet er blandt de mest teknologisk avancerede i verden.

Delingen af den koreanske halvø og grænsen mod Nordkorea giver landet et særligt historisk tyngdepunkt. Det er et af de få steder i verden, hvor verdenshistorien stadig er synlig og opleves helt konkret gennem de steder, man besøger.

I hovedstaden Seoul ligger kongelige paladser med buede tage, farvede træbjælker og store gårdspladser side om side med højhuse, metrostationer og travle gader. Vagtskifter, ceremonier og templer er en naturlig del af bybilledet, mens hverdagslivet udfolder sig omkring dem. Uden for byerne breder landskabet sig ud i skovklædte bjerge og nationalparker med markante klippeformationer og vidtstrakte udsigter. Templer ligger højt i terrænet og indgår harmonisk i omgivelserne. Mod syd åbner landet sig mod havet med kystbyer, fiskerihavne og strande.

Sydkorea er en helårsdestination, hvor hver årstid giver landet sit eget udtryk. Foråret er noget særligt, når kirsebærtræerne springer ud og forvandler parker, flodbredder og tempelområder til blomstrende landskaber. Sommeren er grøn og frodig. Efteråret trækker tempoet lidt ned og farver bjergene i røde og gyldne nuancer. Vinteren er klar og stemningsfuld med kolde, solrige dage, hvor byerne funkler, og bjergene ofte dækkes af sne.

Sydkorea er ganske enkelt et rejsemål, hvor du får mere med hjem, end du havde regnet med.

Et billede af en smilende Nillesgislev medarbejder
"Sydkorea overrasker rigtig mange af vores gæster. Du får både futuristisk storbyliv i Seoul, gamle kongepaladser og levende markeder – og samtidig en kultur, som stadig føles ny og anderledes for de fleste danske rejsende."
Lars Kold
Sales & Brand Manager
Temperatur og nedbør
Sydkorea
jan.
4°C
23 mm
feb.
7°C
36 mm
mar.
12°C
68 mm
apr.
18°C
95 mm
maj
23°C
100 mm
jun.
27°C
134 mm
jul.
29°C
279 mm
aug.
29°C
244 mm
sep.
25°C
181 mm
okt.
19°C
87 mm
nov.
13°C
49 mm
dec.
5°C
29 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Galleri

Fantastisk udsigt over Busans kystlinje ved Haeundae i Sydkorea med azurblåt hav, moderne skyskrabere og lystbåde i sommersolskin
Turister nyder kabelbane-turen over den smukke efterårsskov i Seoraksan Nationalpark med storslåede bjergtinder i Sydkorea
Traditionel koreansk arkitektur og hanbok dragter - autentisk kulturel oplevelse i Sydkorea
Morgensol over mosklædte tidevandsbassiner med Seongsan Ilchulbong vulkantoppen i baggrunden, Jeju Island
De berømte farverige huse i Gamcheon Culture Village, et populært rejsemål i Busan, Sydkorea