
- Sverige
Sommerstemning i Stockholm
Oplev Gamla Stan, sejl til Drottningholm Slot og forundres over Vasamuseet. Stockholm byder på prægtige slotte, gyldne sale og en skærgård, der tager pusten fra dig.

Sverige er et forunderligt potpourri af hyggelige byer, rødmalede træhuse, oldnordiske traditioner og ikke mindst en overdådig naturrigdom. Samtidig er der er noget både hyggeligt, nært og gribende over vores naboland i midten af Skandinavien. Måske har du flere gange taget turen til den anden side af Øresund til en kanelbolle eller en sommerhustur, eller måske mærkede du allerede den svenske magi i barndommen gennem Astrid Lindgrens udødelige universer, hvor Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Brødrene Løvehjerte og mange andre slår deres folder.
Uanset hvad er der altid flere store oplevelser at hente på en rejse til Sverige, for ikke nok med at naturen er i verdensklasse, så er der også masser af den. Her er alt fra høje fjelde og dybe skove til skærgårde og mere end 200.000 øer, hvoraf langt størstedelen er ubeboede. Med andre ord er en rejse til Sverige først og fremmest et møde med en natur, der kan være lige så rå og betagende, som den er afvekslende og overraskende.

"Sverige er et oplagt valg, hvis du gerne vil have en ferie med ro, natur og hyggelige oplevelser – uden at rejse langt. Her møder du skærgård, skove, søer og små byer med de klassiske rødmalede huse, som giver en helt særlig nordisk sommerstemning"Susanne Lajer NørregaardRejseproducent






Oplev Gamla Stan, sejl til Drottningholm Slot og forundres over Vasamuseet. Stockholm byder på prægtige slotte, gyldne sale og en skærgård, der tager pusten fra dig.

Oplev UNESCO-fredede Visby, dramatiske rauker på Fårö, Ingmar Bergmans fodspor og ægte svensk fika – en stemningsfuld rejse med middelalderhistorie og storslået natur i Østersøen.

Sejl gennem Gøtakanalens idylliske sluser, udforsk Stockholms historiske Gamla Stan og oplev den UNESCO-bevarede middelalderby Visby på smukke Gotland samt Fårøs vilde natur.

Oplev det autentiske Västergötland med sejltur på historisk kanal, besøg ved middelalderslottet Läckö Slott, den smukke fuglesø Hornborgarsjön, byrundtur i Lidköping og ostesmagning.

Flyv til middelalderlige Visby og tag bussen hjem. Oplev UNESCO-fredede brostensegader, dramatiske rauker på Fårö, Bergman Center og smag den lokale Gotlandsdricke undervejs.

Oplev julen ved Vätternsøen med besøg i middelalderbyen Vadstena, køretur langs Götakanalen, polkagrise-bolsjer i Gränna og hyggelig juleaften på hotellet.

Hvert forår samles tusindvis af traner ved Hornborgasøen i det vestlige Sverige til et af Nordeuropas mest storslåede naturspektakler – en enestående oplevelse for enhver naturelsker.

Sverige byder på røde træhuse ved spejlklare søer, charmerende skærgårdsøer og hyggelige byer med duft af kanelboller – en nabo med meget at byde på for den nysgerrige rejsende.