Majestætisk solnedgang over Masca Canyon på Tenerife med vulkanske bjergtinder, frodige palmer og havudsigt på De Kanariske Øer
15 dage med dansk rejseleder

Langtidsferie på Tenerife

Rejsens højdepunkter

Betagende landskabsudsigt over vulkanen Teide på Tenerife, hvis markante silhuet rejser sig over det rødbrunlige vulkanske terræn i nationalparken - et must-see naturfænomen på De Kanariske Øer

Teide-vulkanen - Spaniens højeste punkt

Med sine 3.718 meter rager vulkanen højt op i landskaberne som Tenerifes vartegn. Vi oplever den slumrende kæmpe, der ikke har været i udbrud i over 100 år, og det fascinerende månelandskab i nationalparken.

Spektakulære klippeformationer ved Roques de Garcia i Teides naturpark på Tenerife, Kanariske Øer

Roques de García - ikoniske stenformationer

De ikoniske stenformationer, Roques de García, er skabt gennem millioner af års vind og vejr. I Teide nationalparken kan vi gå på opdagelse blandt de mest ikoniske formationer på støvede sletter med rester fra fortidens vulkanudbrud.

Tenerife's dramatiske kystlinje ved Los Gigantes med høje vulkanske klipper og pittoresk by ved havet

Los Gigantes - 450 meter høje klipper

De gigantiske klippeformationer skyder 450 meter op fra det blå Atlanterhav ved vestkysten. Et imponerende naturskue, der troner ved byen af samme navn.

Eksotisk dragetræ i tropisk have på Tenerife Spanien

Drageblodstræet i Icod de Los Vinos

Det berømte træ siges at være verdens ældste med sine mere end 1.000 år. Vi besøger den hyggelige landsby fra 1500-tallet, der er hjem for denne botaniske skat.

Farverige huse og historiske kirketårne i La Orotava gamle bydel, Tenerife

La Orotava - blandt øens ældste byer

Byen er en af de ældste på De Kanariske Øer, hvilket afspejles i den velbevarede arkitektoniske arv. Vi oplever den smukke La Orotava-dal på vej mod Teide-vulkanen.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
5 Middag
5 Morgenmad
Dag 1
Udrejse
Middag

Vi flyver direkte fra Aalborg til Tenerife, hvor vi i lufthavnen bliver hentet af bussen og kørt til hotellet.

Byvandring i Playa de las Américas
Morgenmad
Middag

I dag skal vi i selskab med rejselederen se nærmere på vores skønne værtsby i det sydlige Tenerife. Det store Atlanterhav bredder sig ikke langt fra hotellet, mens de sorte lavastrande vidner om dengang, den brandvarme magma fra jordens dyb boblede over og formede en af nutidens mest populære ferieøer.

På byvandringen fornemmer vi den spanske stemning, mens vi bliver introduceret for byens hyggeligste kvarterer og for de muligheder, vi har i vores nærområde. Vi går naturligvis også en tur langs kysten og ser byens bedste strande, som der bliver rig lejlighed til at slænge sig på under ferien.

Til frokost kan vi anbefale at besøge en af de små, lokale tapasbarer, hvor især de kanariske kartofler 'papas arrugadas' skal smages, når man er på Tenerife. Kartoflerne koges med et meget højt saltindhold og serveres næsten altid med den stærke kanariske mojo-sovs fyldt med hvidløg.

Flot luftfoto over Playa de Las Américas på Tenerife, Kanariske Øer, med turkisblåt hav, strandhoteller og palmer
Teide-vulkanen
Morgenmad
Middag

Vulkanen Teide er Tenerifes vartegn, og med sine 3.718 meter i højden rager den højt op i landskaberne. Teide er det højeste punkt i Spanien, og i dag skal vi opleve den slumrende kæmpe, der ikke har været i udbrud i over 100 år.

Vi sætter os til rette i bussen og kommer på en smuk tur gennem den frodige La Orotava-dal til nationalparken af samme navn som vulkanen. Her oplever vi det fascinerende månelandskab med støvede sletter, rester fra fortidens vulkanudbrud og kun de allermest standhaftige planter, der titter op fra den golde muld. Der er mulighed for at gå på opdagelse i nationalparken, der huser nogle af øens mest ikoniske stenformationer, såsom de fotogene Roques de García skabt gennem millioner af års vind og vejr.

Husk varmt tøj på udflugten. Det kan være koldt oppe på toppen af Teide.

Imponerende panorama af Mount Teide vulkanen og det farverige vulkanske landskab på Tenerife
Ørundtur
Morgenmad
Middag

Vi tager på en spændende heldagsudflugt rundt på øen.

Turen starter langs vestkysten, hvor vi skal opleve de gigantiske klippeformationer, Los Gigantes, der skyder 450 meter op fra det blå Atlanterhav, og som ligger ved byen af samme navn.

Næste stop er udsigtspunktet Mirador de Garachio ved byen Garachio, hvor der venter os en fantastisk udsigt over byen, det kuperede terræn og det store Atlanterhav.

Ikke langt herfra besøger vi den hyggelige landsby Icod de Los Vinos fra 1500-tallet, der er hjem for det berømte drageblodstræ, som siges at være verdens ældste med sine mere end 1.000 år.

Der bliver også tid til at se nærmere på nogle mindre byer, herunder La Orotava, der er blandt de ældste byer på De Kanariske Øer, hvilket afspejles i byens velbevarede arkitektoniske arv. Efterfølgende gør vi et par timers ophold i Puerto de la Cruz, hvor der bliver mulighed for at spise frokost på egen hånd, inden turen igen går mod syd.

Ikonisk dragetræ vartegn på Tenerife Spanien omgivet af frodig tropisk vegetation og bjerge
Vin- og banantur (inkl. vinsmagning med tapas)
Morgenmad
Middag

Ved tilkøb af denne udflugt venter der dig en spændende dag med skønne og specielle smagsoplevelser samt naturligvis et kig til mere af Tenerifes betagende natur.

Turen starter med et besøg på en bananplantage, hvor vi får et spændende indblik i dyrkningen af frugterne, som her på De Kanariske Øer er kendt for deres høje sukkerindhold og kraftige smag. Vi får også historien bag den særlige kanariske Gofio-mel samt nogle smagsprøver på lokale Gofio-melprodukter, palmehonning samt naturligvis bananer og andre af gårdens tropefrugter.

Næste stop er Centinela-udsigtspunktet ved byen San Miguel de Abona, hvor vi højt fra oven kan betragte de vulkanske landskaber og områdets vulkaner, mens vi får fortællingen om det rasende lavadrama, der skabte øen får millioner af år siden.

Dernæst går turen endnu højere op, når vi kører op i 1.200 meters højde for at besøge en lokal vingård, hvor vi skal på en guidet tur på ejendommen, mens vi hører om produktionen af vinene. Som afslutning på rundturen får vi smagsprøver på fem af gårdens vine, serveret med tapas med lokale produkter, inden vi kører retur til vores hotel.

Turen koster DKK 600 og skal bestilles sammen med rejsen (minimum 20 deltagere for gennemførsel).

Inkluderede måltider på udflugten: Tapas og vinsmagning.

Tropisk bananhøst på plantage i Spanien på De Kanariske Øer
Dag 15
Hjemrejse
Morgenmad

Efter morgenmaden er det tid til at sige ”hasta luego” – tak for denne gang – til Tenerife og flyve direkte hjem til Aalborg.

Vejret på rejsen
Spanien
Tenerife
jan.
19°C
21 mm
feb.
19°C
32 mm
mar.
19°C
26 mm
apr.
20°C
16 mm
maj
21°C
3 mm
jun.
22°C
3 mm
jul.
24°C
1 mm
aug.
25°C
5 mm
sep.
24°C
18 mm
okt.
24°C
28 mm
nov.
22°C
33 mm
dec.
20°C
43 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Direkte fly Aalborg – Tenerife tur/retur

  • Inkl. transfer lufthavn - hotel tur/retur

  • Inkl. håndbagage og indtjekket bagage

  • 14 x overnatninger i dobbeltværelse med balkon

  • 14 x morgenmad

  • 14 x middag på hotellet

  • Udflugter ekskl. entréer

  • Dansk rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Mulige tilkøb
  • Tilkøbsudflugt til bananplantage, udsigtspunkt og vingård (inkl. vinsmagning med tapas) kr. 600 (kræver deltagelse af mindst 20 gæster).

  • Svævebane til Teide-vulkanen ca. 35 euro.

Udflugterne inkluderer
  • Byvandring i Playa de las Américas

  • Halvdagsudflugt til Teide-vulkanen

  • Ørundtur (heldagsudflugt inkl. Los Gigantes, Mirador de Garachio, Icod de Los Vinos, La Orotava og Puerto de la Cruz)

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb

Vigtigt - rejser til Spanien

Vigtigt - flyrejser