
Jul i Sydspanien
Kultur, varme og spansk julehygge
Kom med, når vi inviterer på hygge, afslapning og spændende udflugter under den lune sydspanske sol med base i den hvide bjergby Mijas. Julen fejrer vi på spansk manér den 25. december på hotellet, og derudover skal vi ud at mærke julestemningen i flere af Andalusiens skønneste byer, hvor lyskæder og pyntede boder stråler om kap med de gigantiske juletræer på torvene.
Rejsens højdepunkter

Ronda
Ronda er en af Spaniens ældste byer, kendt for den imponerende Puente Nuevo-bro over Tajo-kløften. Med rejselederen ser vi byens mauriske kulturarv, hvidpudsede byhuse og landets ældste tyrefægterarena.

Setenil de las Bodegas
I Setenil de las Bodegas er byhusene bygget direkte ind i klipperne. Vi går en tur ad den lille gade, der er overdækket af klippemassivet foroven, og oplever en by, der er ganske anderledes end de fleste.

Byrundtur i Mijas
Mijas ligger på en bjergskråning med udsigt over Middelhavet og er et godt eksempel på en klassisk andalusisk bjergby. Med rejselederen går vi gennem de smalle gader, inden du får tid til at udforske byen på egen hånd.

Julemiddag på hotellet
Den 25. december fejrer vi jul på hotellet med en særlig julemiddag. I de andalusiske byer er der rigeligt med julestemning, hvor lyskæder og pyntede boder pryder gaderne og de store torve.

Rundtur i baglandet med smagsprøver
Vi kører ud i det andalusiske bagland, hvor vinmarker, olivenlunde og mandeltræer præger landskabet. Undervejs gør vi holdt ved lokale gårde og smager på egnens produkter som mandler, figner og oliven.

Frokost i et privat hjem
Som en del af turen i baglandet inviteres vi til frokost i et privat hjem. Det giver et godt indblik i den lokale hverdag og en chance for at smage hjemmelavet, sydspansk mad.

Málaga med tapas-frokost
I Málaga tager vi med rejselederen og en lokalguide på rundtur til Alcazaba-fæstningen og byens katedral. Rundturen inkluderer en frokost med traditionel tapas, og bagefter er der fri tid til at opleve byen på egen hånd.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly til Malaga
7 overnatninger i Mijas
7 x morgenmad
6 x middag/buffet
1 x julemiddag på hotellet
1 x frokost hos lokale
1 x tapasfrokost i Málaga
Udflugter jf. program
Lokalguide
Dansk rejseleder
Enkeltværelse kr. 850
Byrundture i Ronda, Mijas og Málaga
Besøg i klippebyen Setenil de la Bodegas
Køretur i det andalusiske bagland med smagsprøver på gårdprodukter
Frokost i et privat hjem
Hotel på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen







Gedigent og charmerende firestjernet hotel bygget i smagfuld andalusisk stil. Hotellet tilbyder desuden en dejlig have med springvand, og for de aktive er der en tennisbane.
Det indbydende poolområde har tilknyttet en stor terrasse med solstole, hvorfra der er en skøn udsigt over solkysten. Centrum af Mijas ligger blot fem minutters gang derfra, og kun 100 meter fra hotellet kan du tage bussen til Fuengirola (7 km.) eller til Málagá (ca 1. time). Hotellet har desuden restaurant, og vi har inkluderet morgenmad og middag under opholdet. Du bliver indkvarteret i rummelige superior dobbeltværelser på ca. 20 m².
Alle værelser er udstyrede med balkon eller terrasse der vender mod syd og Middelhavet. Værelserne har desuden alle de faciliteter, som man forbinder med et firestjernet hotel. Dette er ikke hotellet for dig, der vil bo i strandkanten, men hvis du ønsker at kombinere komfort og landsbyidyl, så er TRH Mijas et dejligt hotel til en uges afslapning, hvilket de meget positive anmeldelser på internettet også vidner om.
Spa-område
Handicapvenligt
Afstand til indkøbsmuligheder 0.5 kilometer
Børnepool
Afstand til strand 3.8 kilometer
Vaskeservice
Jacuzzi
Aircondition
Fitnessrum
Hårtørrer
Afstand til centrum 0.6 kilometer
Udendørs pool
TV
Restaurant
Telefon
Afstand til offentlig transport 400 meter
Café
Bar
Lounge
In-room safe
Frisørsalon
Kaffebar
Morgenmadsrestaurant
Sauna
Tennisbane
Wellnessområde
Elevator
WiFi
Cykeludlejning
Skønhedssalon
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri



















