
Forår i Sydspanien
Skønne strande, sydlandsk stemning og middelalderbyer
Rejs foråret i møde i det solrige Sydspanien. Her finder du smukke landskaber, idylliske bjergbyer og de første forårsblomster. Inden for rækkevidde har du nogle af Spaniens største seværdigheder, som paladsbyen Alhambra og Andalusiens hjerte, byen Cordoba.
Du kan vælge at opleve det hele eller slappe af på vores gode hotel beliggende ud til stranden i Torremolinos.
Velkommen til skønne forårsdage i Sydspanien.
Rejsens højdepunkter

Den hvide by Mijas
Mijas er en af Andalusiens charmerende landsbyer med smalle gader, små torve og hvidkalkede huse op ad bjergsiden. Her finder du bl.a. Spaniens eneste firkantede tyrefægterarena og mulighed for at prøve en traditionel æseltaxa.

Picassos fødeby Malaga
Med lokalguide rundt i Malaga besøger vi arabiske militæranlæg og den smukke katedral, der mangler et af sine tårne. Du får også fri tid til at udforske byen på egen hånd.

Byvandring i Torremolinos med rejselederen
Rejselederen introducerer nærområdet med hyggelige gågader, strandpromenade og gyldne sandstrande – en god måde at blive orienteret fra start.

Kronjuvelen Alhambra i Granada (tilkøbsudflugt)
Alhambra var den sidste mauriske hovedstad i middelalderens Spanien. Med lokalguide besøger vi paradishaverne med fontæner og cyprestræer samt Nasridernes palads med den berømte løvegård.

Ronda – byen over kløften (tilkøbsudflugt)
Ronda er en af Sydspaniens ældste byer, kendt for broen Puente Nuevo, der forbinder den nye og gamle bydel over en 120 meter dyb kløft. Et oplagt mål på en af rejsens fridage.

Forår i Andalusien
Om foråret byder Sydspanien på behagelige temperaturer, smukke landskaber og de første forårsblomster – en god årstid at udforske regionens bjergbyer og kystlinje.

Strandliv i Torremolinos
Hotellet ligger ved strandpromenaden med direkte adgang til Playamar-stranden. Der er god mulighed for afslapning ved poolen eller en gåtur langs kysten på rejsens fridage.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly København - Malaga t/r
Inkl. håndbagage og indtjekket bagage
Inkl. transfer på hjemrejsen Malaga - København
9 overnatninger i Torremolinos
9 x morgenmad
9 x middag med 1/4 flaske vin og vand til maden
Udflugter ekskl. Entréer
Dansk rejseleder
Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt
Enkeltværelse (skrå havudsigt) kr. 2.000.
Dobbeltværelse (skrå havudsigt) kr. 800 pr. person.
Rejse- og afbestillingsforsikring
Byvandring i Torremolinos
Besøg i den hvide by Mijas
Byrundtur i Malaga med lokalguide
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri
















