
Vibeke Rude

Vibeke har øje for det, mange overser – de blomstrende parker, de hyggelige gamle byer og det lokale liv, der giver en destination sjæl. Fra det farvestrålende Keukenhof i Holland til Harzens charmerende natur finder hun altid noget smukt at dele med vores gæster. Som rejseleder hos Nilles&Gislev brænder hun for at vise gæsterne netop det, der begejstrer hende – og møde dem med åbenhed og engagement fra første øjeblik.
Hvilke destinationer er du rejseleder på?
Sverige; Gøtakanalen, Stockholm, Gotland og Øland. Holland og Tyskland - Harzen. Har tidligere været i Østrig - Tyrol, som rejseleder for andet firma.

Det er de skønne byer med det lokale liv, kulturen, historien, naturen, parker og blomsterne. Selvfølgelig skønne Keukenhof i Holland. De hyggelige gamle byer og naturen i Harzen.
Hvad er det bedste ved at være rejseleder?
At møde gæsterne og deres forventninger til rejsen og vise dem, det man selv brænder for.

Museerne i Sverige, primært i Stockholm. Nyde lyset og udsigterne til skærgården, og en hyggelig café i Gamla Stan og vagtskiftet. Det flotte museum i Visby, de gamle gader, hvor Pippi-filmene er optaget. En flot gåtur langs bymuren, domkirken, ruinerne og botanisk have. På Fårø er det blevet populært at spise frokost på det specielle créperi, hvor der bl.a. er gamle skrotbiler mv. midt i naturen, efter besøget ved Raukerne og besøget på Bergmanscentret. Kalmar med slottet og domkirken. Øland med den specielle natur, møllerne, Solliden slot og Borgholms flotte historiske ruiner. På vejen hjem frokostpause i den hyggelige by Lund med domkirken. Lækre knækbrød fra Kalmar slot til kaffen, dem er gæsterne glade for.
Fun fact: Den mest skøre souvenir jeg har med hjem er…
De fine lokale specialiteter fra Gotland; the, ost, marmelader, krydderier, uldvarer og andet håndarbejde. Der er også fine souvenir fra Solliden slot på Øland.
Galleri




