Claus Ritter
Claus holder af destinationer, der kan åbnes lag for lag. Det kan være sporene fra historien, hverdagskulturen, landskaberne eller de lokale særpræg – og netop den blanding gør, at der altid er noget nyt at lægge mærke til, også når man vender tilbage. Som rejseleder hos Nilles&Gislev arbejder han for, at oplevelserne bliver levende og nærværende, samtidig med at gæsterne kan læne sig tilbage i en tryg og behagelig ramme. Hver rejse og hver gruppe giver nye møder og nye fortællinger, og det er en stor del af det, der gør hans arbejde så givende.
Hvilke destinationer er du rejseleder på?
Sverige, Danmark, Tyskland, Nederlandene, Østrig, Norditalien, Polen samt Donau-, Rhinen- og Moselområdet.
Hver destination har sine særkender – kultur, historie, geografi m.v. – som gør dem unikke på hver deres måde og giver os noget forskelligt at opleve hver gang. Det er netop den variation og de mange lag i oplevelserne, der gør, at jeg aldrig bliver træt af destinationerne, men tværtimod hele tiden kan opdage noget nyt og få nye perspektiver.
Hvad er det bedste ved at være rejseleder?
Det bedste ved at være rejseleder er for mig helheden i jobbet. Jeg tilstræber at give gæsterne en levende og nærværende oplevelse. Samtidig gør jeg mit bedste for, at gæsterne føler sig trygge og godt tilpas under hele rejsen. Hver gruppe bringer mig ny energi, nye historier og nye møder, som gør jobbet både varieret og meningsfuldt.
Husk at besøge en lille café i en sidegade, det lokale marked eller et udsigtspunkt – også selvom der skal gås lidt længere. Her får man ofte en autentisk oplevelse af stedet, både når det gælder mad, stemning og kultur. Det er her, man virkelig mærker den lokale atmosfære og får rejseminder, der bliver husket.
Fun fact: Den mest skøre souvenir jeg har med hjem er…
På en tur til Wien besøgte vi en pianofabrik, hvor de blandt andet havde et flygel til den nette sum af 1,3 millioner euro. Det var op til min runde fødselsdag, og da gæsterne spurgte, hvad jeg ønskede mig, svarede jeg – i spøg – flyglet. I stedet gav rejsegruppen mig et mekanisk miniatureklaver købt i Wien – ikke en skør souvenir, men en helt særlig én, som stadig minder mig om både turen, byen og min runde fødselsdag.
Galleri
