Storslået udsigt over den berømte Grand Moske i Muscat under morgengry, et af Omans mest fotograferede vartegn
10 dage med dansk rejseleder

Oman - et fortryllende ørkenland

Rejsens højdepunkter

Sultan Qaboos Store Moske i Muscat, Oman, omgivet af farverige blomsterbede og grønne haver med klippede hække og høje minareter

Det kongelige palads og Grand Mosque i Muscat

Oplev Muscats historiske charme med det imponerende Qasr Al Alam Royal Palace og den storslåede Grand Mosque. Byen har bevaret sin autentiske beduinkultur, og de elegante bygningsværker fortryller alle besøgende.

Vidstrakte orange sanddyner i Wahiba Sands ørkenen i Oman med karakteristiske vindmønstre i sandet

Solnedgang og overnatning i Wahiba Sands-ørkenen

Oplev den fortryllende, rødgyldne sandørken Wahiba i firhjulstrækker. Vi overnatter i behageligt ørkencamp mellem evigt foranderlige sandbjerge og nyder solnedgangen fra toppen af en sanddyne under den fantastiske stjernehimmel.

Naturskøn canyon med lagdelte klippeformationer i Oman under gyldent lys

Jebel Shams, Omans Grand Canyon og bjergbyen Misfath Al Abryeen

En udflugt i firhjulstrækker til Omans højeste bjerg, Jebel Shams, på 3009 meter med fantastiske udsigter over Wadi Ghul-kløften – Omans Grand Canyon. På returvejen besøger vi den helt unikke bjergby Misfath Al Abryeen med tilnavnet "Omans smukkeste", hvor indbyggerne lever af landbrug takket være et mere end 2.000 år gammelt vandingssystem, Aflaj.

Traditionelle arabiske keramikkrukker og håndlavede souvenirs på det farverige marked i Nizwa, Oman

Nizwas imponerende fort og souk

Den gamle by Nizwa stammer tilbage fra antikken. Byens vartegn er borgen fra det 17. århundrede med sin høje ringmur og faldgruber, der gjorde byen næsten uindtagelig. Den fine souk byder på lokal kolorit og shopping.

Grøn havskildpadde på sandstrand i Ras Al Hadd, Oman – naturoplevelse med eksotisk dyreliv

Kysten til Ras al Hadd: Bimmah, Wadi Sha'ab og havskildpadder

Oplev smukke kystoplevelser på vejen til Ras al Hadd. Vi bader i den turkisblå Bimmah-sø, vandrer til oasen Wadi Sha'ab og nyder picnicfrokost. Om aftenen tager vi til Raz al Jinz-stranden, et af verdens bedste steder at observere havskildpadders æglægning og udklækning.

En stor flok delfiner svømmer frit i havet ud for kysten ved Muscat i Oman

Delfinsafari på havet

Vi sejler ud på det åbne hav i ca. tre timer med mulighed for at bade og snorkle. Det er fantastisk at se Muscat fra havet, og sandsynligheden for at spotte delfiner er stor.

Fascinerende bjerglandskab i Jebel Akhdar regionen i Oman med traditionelle roseplantager og frodig vegetation

Rosenvandsdestilleri i Jebel Akhdar

Besøg Det Grønne Bjerg, Jebel Akhdar, hvor en herlig rosenduft fylder luften. Vi besøger et rosenvandsdestilleri og ser, hvordan smukke rosenblade forvandles til velduftende rosenvand. Vi vandrer ad den idylliske rosensti med bjergtagende udsigt.

Traditionel omansk dhow i turkisblåt vand ved hængbroen i Sur, Oman, med byens hvide huse i baggrunden

Dhow-bådbyggeri i Sur

Besøg i den strategisk vigtige havne- og fiskerby Sur, hvor vi ser et Dhow-bådbyggeri. Disse karakteristiske omanske træbåde bygges stadig her og anvendes af mange fiskere.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
9 Morgenmad
9 Middag
1 Frokost
Dag 1
Afrejse og ankomst til Muscat

Hovedstaden Muscat er vores første møde med Oman. Byen ligger ud til vandet midt mellem ørkenen og bjergene. Modsat andre af de kendte Golfstater har Muscat bibeholdt den gamle og autentiske aura af beduinkultur, og med sine mange historiske seværdigheder og nye bygningsværker som giver en særlig elegance, kan Muscat ikke undgå at fortrylle.

Her er imponerende fæstninger og paladser, flotte handelssteder, butikscentre, museer og havnen med det renoverede Qasr Al Alam Royal Palace. Byen er desuden et mekka for den arkitekturinteresserede, og Muscat kan yderligere bryste sig af en fin havnepromenade, som er yndet til gåture langs vandet.

Vores hotel ligger centralt i Muscat, men byen er dog spredt over et større område og imellem bjergtoppende og derved ikke sammenhængende. Det kan derfor anbefales at tage en taxa imellem de forskellige områder. Det er ikke dyrt, og rejselederen eller hotellet kan være behjælpelig. Vi ankommer meget sent, hvorfor vi først i morgen stifter nærmere bekendtskab med vores omgivelser.

Imponerende panorama af Omans hovedstad Muscat med dens karakteristiske beliggenhed mellem bjerge og det azurblå hav
Dag 2
Sightseeing i Muscat
Morgenmad
Middag

Grundet den sene ankomst først på natten har vi brug for at få hvilet ud og omstille os oven på rejsen. Derfor starter dagens sightseeing først kl 09:30, når vi i bus får en rundtur i Muscats moderne bydele, hvorefter vi til fods udforsker den oprindelige bydel Mutrah.

Første stop er den imponerende Grand Mosque. Da åbningstiden er begrænset er det vigtigt, at vi er klædt på til entréen, så tiden ikke spildes. Alle besøgende skal være klædt, så ankler og håndled er dækket. Undgå meget stramtsiddende tøj. Kvinder skal dække håret til. En abaya (kjortel i fuld længde) kan lejes, og hertil kræves fremvisning af legitimation.

Efter besøget fortsætter vi på byrundtur. Vi besøger naturligvis byens souk (marked) og ser fiskemarkedet, Det Kongelige Palads, Operahuset, den smukke havnepromenade Corniche og det lille nationalmuseum Bait Al Zubair.

Aftenen er til fri disposition, afslapning og klargøring til rundrejsens begyndelse næste morgen.

Det storslåede operahus i Muscat, Oman afspejlet i det polerede marmorgulv - et must-see på rejsen til Oman
Dag 3
Smukke oplevelser langs kysten til skildpaddereservatet Ras al Hadd
Morgenmad
Frokost
Middag

Vores egentlige rundrejse i Oman tager sin begyndelse med turen skiftevis langs kysten og inde i landet til Ras al Hadd. Undervejs går turen til havskildpaddereservatet, hvor vi overnatter, og der vil være flere stop med spændende oplevelser og mulighed for at være aktiv.

Første stop er ved Bimmah, en smuk turkisblå sø skabt af jorderosion, hvor der er mulighed for at bade. For de, som har lyst, venter en vandretur på ca. 40 minutter i nationalparken og frem til oasen/floden Wadi Sha'ab. Stedet er udsøgt til trekking og vandreture, og her nyder vi en medbragt picnicfrokost.

Vi kører videre det sidste stykke til byen Sur og til stranden Ras Al Hadd, hvor vi tjekker ind på vores hytte-resort for natten. Middagen er inkluderet (det er muligt at købe vin, dog kun pr. flaske). Vi transporteres til Raz al Jinz-stranden, som er et af de bedste steder i verden at observere havskildpadders æglægning og disses udklækning. Husk, at det er naturen, der bestemmer her, så der er aldrig garanti for, hvad vi får lov at opleve, men oplevelsen er fantastisk uanset.

Unik naturoplevelse ved solopgang i Sur, Oman, hvor en grøn havskildpadde hviler på stranden i Raz al Jinz naturreservatet
Dag 4
Havnebyen Sur og den rødgyldne ørken
Morgenmad
Middag

I dag anbefales det at tage tidligt ned og se solen stå op over Raz al Hadd-stranden. Vandet er lunt, så en morgendukkert kan anbefales.

Efter morgenmaden kører vi (kl. 9) til den nærliggende havne- og fiskerby Sur. Den har haft stor strategisk betydning i forhold til landets søfartshistorie. Her besøger vi et Dhow-bådbyggeri. Dhow-bådene, Oman karakteristiske og traditionelle træbåde, bygges netop her. De kommer i alle størrelser og anvendes stadig af mange fiskere. Kursen er sat mod Omans gigantiske sandørkenområde Wahiba, hvor middagen venter, og hvor solnedgangen er fantastisk.

Ved ankomsten til Wahiba, skifter vi bussen ud med firhjulstrækkere, hvorefter vi kører ind i den rødgyldne sandørken. Det er både en sjov og fortryllende oplevelse at køre igennem, og opholde sig imellem, evigt foranderlige okkerrøde sandbjerge. Vi overnatter i en behagelig ørken-camp. Sæt dig på toppen af en sanddyne, og nyd solnedgangen og senere den fantastiske stjernehimmel. Nogle gange vil der være mulighed for at købe sig en "sejltur" på kamel eller blive hennatatoveret.

Fascinerende udsigt over Sur i Oman - en historisk havneby kendt for dhow-bådbyggeri med hvide bygninger og en imponerende bro over det klare hav
Dag 5
Fra ørkenen til de omanske bjerge og Nizwa
Morgenmad
Middag

Scenen skifter atter, når kursen sættes mod Omans bjergmassiver, hvorefter vi skal besøge Jabrin-fortet, som har været tidligere beboelse og i dag er et spændende museum. Vi passerer også storbyen Ibra, der i dag bl.a. er kendt for sin hesteavl og Kvindernes Marked.

Den gamle by Nizwa, vores "hjem" og udgangspunkt de næste tre dage, er i sigte sidst på dagen. Byen stammer helt tilbage fra antikken og er, som de fleste byer her, vokset op omkring en kæmpe oase. Her kan du, når vi ikke er på udflugt, få dig en forfriskende dukkert i hotellets pool eller shoppe og iagttage livets gang og den lokale kolorit inde i den gamle bydel.

Nizwas vartegn er borgen fra det 17. århundrede, der med sin høje ringmur og sindige faldgruber, gjorde byen næsten uindtagelig.

Den majestætiske indgangsport til den historiske bydel Ibra Old Quarter i Oman, med karakteristisk arabisk byggestil og kulturhistorie
Dag 6
Omans Grand Canyon, Misfat Al Abryeen og Hamra
Morgenmad
Middag

Dagens udflugt foregår i firhjulstrækkere og skal føre os til dét, der kaldes Omans Grand Canyon. Vi skal til Oman højeste bjerg Jebel Shams (3009 meter), hvorfra vi har de mest fantastiske udsigter over Wadi Ghul-kløften. Turen er et must og et højdepunkt på rejser i Oman.

På returvejen til Nizwa besøger vi den helt unikke og gamle bjergby Misfath Al Abryeen, med tilnavnet Omans smukkeste. Byen er selvforsynende; indbyggerne lever af landbrug og nyder godt af et mere end 2.000 år gammelt vandingssystem, Aflaj, som er udbredt i Omans oaser, og som Oman er berømt for. Denne dag besøger vi også den 400 år gamle landsby Al Hamra med lerhuse i yemenitisk stil.

Imponerende udsigt fra Jebel Shams over den dybe Wadi Ghul-kløft i Hajar-bjergene, et naturligt vidunder i Oman
Dag 7
Jebel Akhdar (Green Mountains) og rosenstien
Morgenmad
Middag

Landbyen Birkat Al Maws på "Det grønne Bjerg" er på programmet i dag. Byens navn kan groft oversættes til banan-pølen grundet dens mange bananplantager. Herforuden dyrkes abrikoser, granatæbler og ikke mindst roser. En herlig rosenduft fra rosenvandsdestillerierne, som området er kendt for, fylder ofte luften her.

Vi besøger, om muligt, en af producenterne, og er vi heldige, ser vi hvorledes de smukke rosenblade forvandles til velduftende rosenvand. Vi vandrer en lille tur fra landsbyen Al aqur til landsbyen Sayq ad den gamle idylliske rosensti, som forbinder de små byer på bjerget. Herfra har vi et bjergtagende vue ud over de mange opdyrkede ”terrasser”, og afhængig af måned vil vi se, at der høstes roser (marts-april) og granatæbler (oktober-november).

Også her nyder landbruget godt af Omans gamle og særlige vandingssystem Aflaj. Herefter er det tid til frokost, inden turen går tilbage til Nizwa og et besøg på den fine Souk.

Traditionel indsamling af duftende rosenblade til rosenvand i Omans grønne bjerge, en århundredgammel tradition
Dag 8
Nizwa - Muscat
Morgenmad
Middag

I dag vender vi tilbage til hovedstaden Muscat, men inden da skal vi besøge Nizwas imponerende fæstning samt hvis tid er, nyde en sidste tur igennem byens Souk (marked). Fæstningen er bygget i gammel omani-stil og er et fint vidnesbyrd på, hvordan omanierne levede i gammel tid. På vejen besøger vi museet Oman Across Ages. Sidst på eftermiddagen er vi atter tilbage i Muscat.


Det storslåede middelalderfort i Nizwa, Oman, med sine markante sandstenstårne og forsvarsværker, en unik kulturel oplevelse på rejser til Den Arabiske Halvø
Dag 9
En formiddag på vandet: Delfin- og snorkel-tur
Morgenmad
Middag

Efter vores mange spændende dage i ørkenen og Omans fortryllende bjerge trænger vi til at nyde en stund på havet. Vi sejler ud på det åbne hav i ca. tre timer, hvor der er mulighed for at bade og snorkle. Ikke alene er det fantastisk at se Muscat fra havet – sandsynligheden for at spotte delfiner er også stor. Selvom disse vidunderlige skabninger gerne ”hilser på”, er der naturligvis ingen garantier. Men vores kaptajn ved mere end nogen, hvor chancerne er størst. Vi er tilbage på hotellet ca. kl. 13.30.

Smukke delfiner i det klare blå vand under en spændende delfin-safari ud for Muscats kyst, en af Omans mest populære naturoplevelser
Dag 10
Farvel Oman. Hjemrejse om aftenen (hjemkomst dag 11)
Morgenmad
Middag

I dag er dagen, hvor vi skal tage afsked med Oman og mange fantastiske oplevelser. Vores fly afgår først efter midnat, så vi har hele dagen til at nyde byen, slappe af eller shoppe. Du har dit hotelværelse frem til middagen, hvorefter vi forlader hotellet for at køre i lufthavnen.

Men hvorfor ikke afslutte opholdet vuggende på havet? Der er mulighed for at tilkøbe en solnedgangssejlads i en dhow, de traditionelle omanske træbåde. Her kan du nyde byen fra havet, mens den i takt med solens nedgang bades i smukke varme farver. Turen tager to timer, og der bydes på sodavand/vand, dadler og arabisk kaffe ombord.

Solnedgangscruise i traditionel Dhow-båd koster 450 kr. og skal tilkøbes hjemmefra.

Vejret på rejsen
Oman
Oman
jan.
27°C
1 mm
feb.
29°C
2 mm
mar.
34°C
6 mm
apr.
38°C
7 mm
maj
42°C
1 mm
jun.
45°C
1 mm
jul.
44°C
6 mm
aug.
43°C
3 mm
sep.
41°C
0 mm
okt.
37°C
0 mm
nov.
32°C
4 mm
dec.
28°C
2 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur
Oman
Muscat
jan.
24°C
14 mm
feb.
26°C
9 mm
mar.
30°C
13 mm
apr.
34°C
11 mm
maj
38°C
2 mm
jun.
39°C
11 mm
jul.
38°C
4 mm
aug.
37°C
1 mm
sep.
36°C
0 mm
okt.
34°C
4 mm
nov.
30°C
18 mm
dec.
26°C
10 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Afgange ikke tilgængelige
Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Fly til Muscat t/r

  • 9 overnatninger i Oman

  • Forplejning på flyrejsen t/r

  • Morgenmad og middag på alle hoteller samt 1 x picnic

  • Transport og udflugter jf. program

  • Bagage på flyrejsen

  • Dansk rejseleder

  • Ved ophold på under 14 dage i Oman får skandinaviske gæster et gratis visum (stempel i pas) ved ankomsten

Det er ikke inkluderet
  • Administrationstillæg: 95 kr. pr. person

Mulige tilkøb
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Udflugterne inkluderer
  • Bytur i Muscat med besøg i The Grand Mosque og Operahuset

  • Overnatning i Wahiba Sands Ørknen

  • Jabrin-fort museum og autentiske landsbyer

  • Omans Grand Canyon og Det Grønne Bjerg

  • Ophold i Nizwa med besøg i Nizwa Fort

  • Oman Across Ages museum

  • Vandringer i naturen og sejlads på havet

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb

Godt at vide til denne rejse

Vigtigt - flyrejser