Skib på det naturskønne Geirangerfjord i Norge omgivet af dramatiske bjerge og smukke vandfald på en solrig sommerdag
8 dage med dansk rejseleder

Smuk sørejse med Hurtigruten

Rejsens højdepunkter

Bergen havn med karakteristiske træhuse og bjerge i Skandinavien, Norge

Bergen

Udforsk Vestlandets hovedstad omgivet af syv fjelde. På byrundtur oplever vi det ikoniske Bryggen, den idylliske havnefront og byens hyggelige centrum med specialforretninger, gallerier og spisesteder.

Fascinerende luftbillede af Sunnylvsfjorden nær Geiranger i solnedgangslys, der fremhæver det dramatiske fjordlandskab og de ikoniske Syv Søstre vandfald

Geirangerfjorden - UNESCO-verdensarv

Sejl ind i den vidunderlige Geirangerfjord og nyd udsigten fra skibets dæk til noget af Norges mest fantastiske natur. Dette enestående landskab med majestætiske fjelde og vild natur er på UNESCO's Verdensarvsliste.

Pittoreske farverige huse ved vandet i Trondheim Norge

Trondheim

Besøg den mere end 1000 år gamle by Trondheim, Tordenskjolds fødeby. Den historiske by byder på charmerende gader, levende bycentrum og en rig kulturarv.

Idylliske Reine på Lofoten med autentiske rorbuer og fantastisk udsigt over norske fjorde og bjerge

Lofoten - perler på en snor

Nyd den flotte aftensejlads gennem Lofoten, hvis øer ligger som perler på en snor. Området er kendt for sin betagende og uberørte natur, små kystsamfund og fiskelejer - et spektakulært syn fra skibsdækket.

Luftudsigt over Tromsø i Norge med den hvide Arktiske Katedral og bro der krydser fjorden med sne på bjergene

Tromsø

Besøg Tromsø, den ikoniske kystby kendt som porten til Arktis. Herfra begyndte mange polarekspeditioner, og byen byder på en fascinerende blanding af arktisk kultur, historie og spektakulær natur med fjelde og fjorde.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
7 Middag
7 Morgenmad
5 Frokost
Dag 1
På opdagelse i Bergen
Middag

Vi ankommer i den norske kystby Bergen først på eftermiddagen, således vi har lidt tid til at se og opleve den smukke by. Vi køres med bus fra lufthavnen til Hurtigrutens terminal ved havnen, hvor bagagen kan opbevares imens vi er på byrundtur i Vestlandets hovedstad. Byen er omgivet af syv fjelde og kendt som porten til fjordene.

På vores tur rundt i Bergen, kan du opleve det ikoniske Bryggen, den idylliske havnefront og byens centrum med sine specialforretninger, gallerier og hyggelige spisesteder.

Efter en afslappende eftermiddag i Bergen, kan vi checke ind på MS Nordlys/MS Kong Harald og nyde middagen om bord på skibet.

Afsejling fra Bergen kl. 20.30.

Historiske farverige huse ved Bryggen i Bergen omgivet af grønne bjerge og blå himmel
Dag 2
Sejlads gennem skær og fjorde
Morgenmad
Frokost
Middag

Ankomst Ålesund kl. 09:45. Afsejling kl. 20:00.
Ankomst Molde kl. 22:35. Afsejling kl. 23:05.

Skibet navigerer sig gennem havet og de kuperede kyster til Ålesund som ligger smukt spredt over adskillige øer. Byen er særlig kendt for sine flotte udsmykkede bygninger i Jugendstil og mange rejser hertil for at beundre byens enestående Art Nouveau-arkitektur.

Vi sejler ind i den vidunderlige Geiranger fjord. Du kan nyde udsigten undervejs fra skibets dæk, når vi sejler forbi noget af Norges mest fantastiske natur. Hele dette enestående landskab er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Dybt inde i fjordene ligger den lille flække Geiranger, som er indbegrebet af Norge med en bygd omgivet af majestætiske fjelde og vild natur.

Om aftenen har vi 1 time i Ålesund, og jeres rejseleder vil tilbyde jer en kort byrundtur inden skibet fortsætter sin rejse nordpå.

Hurtigruten krydstogtrejse gennem norske fjorde med dramatisk bjergkulisse
Dag 3
Middelalderbyen Trondheim
Morgenmad
Frokost
Middag

Ankomst Trondheim kl. 09:45 Afsejling kl. 12:45.

Vi lægger til i Trondheim, Tordenskjolds fødeby. Efter en god morgenmad på skibet, har vi 3 timer til rådighed i den mere end 1000 år gamle by.

Har du tilkøbt udflugten til Nidarosdomen og Ringve Musikkmuseum, er der afgang med Hurtigrutens bus fra kajen. Du oplever den majestætiske Nidarosdomen, som er den eneste kirke i Norge bygget i gotisk stil. Udflugten fortsætter på Ringve Musikkmuseum, som tager dig på en spændende rejse gennem musikhistorien (udflugten koster kr. 900 og skal bestilles med rejsen). Har du ikke tilkøbt udflugten, kan du tilbringe timerne på egen hånd i den smukke by.

Tilbage på skibet kan vi nyde frokosten og slappe af mens vi sejler videre nordpå.

Trondheims historiske bymidte med den berømte Nidaros Domkirke i Norge
Dag 4
Polarcirklen krydses
Morgenmad
Frokost
Middag

Ankomst Bodø kl. 13:05. Afsejling kl. 15:20
Ankomst Stamsund kl. 19:15. Afsejling kl. 19:40
Ankomst Svolvær kl. 21:20. Afsejling kl. 22:15

Tidligt på morgen krydser vi Polarcirklen, som ligger på 66 grader 33 minutter nord og er grænsen til Arktis. Øjeblikket markeres med en traditionel ceremoni, der uden tvivl får dig til at vågne!

Ved middagstid når vi Bodø som går under navnet Havørnenes hovedstad, da vi her finder den største og tætteste koloni af havørne. Foruden havørne byder byen også på kunst og kunsthåndværk, i form af glaspustere, lokale kunstnere, smykkemagere og pottemagere.

I dag har du mulighed for at tilkøbe to spændende udflugter. Du kan tage med på udflugten til Bodø, hvor vi får en guidet rundtur, inden vi tager på udflugt til den stærke tidevandsstrøm Saltstraumen, hvor der også er chance for at spotte vilde havørne (udflugten koster kr. 800 og skal bestilles med rejsen).

Ud på aftenen nærmer vi os Lofoten, hvis øer ligger som perler på en snor. Nyd det flotte syn når vi sejler mod Lofotoen, der er kendt for sin betagende og uberørte natur, små kystsamfund og fiskelejer. Glæd dig til en flot aftensejlads gennem dette spektakulære område.

Kom med, når vi besøger en gård på den maleriske øgruppe Lofoten, hvor vi smager de lokale oste og urter, lærer om livet på disse nordlige egne og møder gårddyrene (udflugten koster kr. 1.200 og skal bestilles med rejsen).

Fantastisk udsigt over den norske fiskerby Reine på Lofoten-øerne med turkist vand, traditionelle huse og høje bjerge
Dag 5
Tromsø, porten til ishavet
Morgenmad
Frokost
Middag

Ankomst Tromsø kl. 14:15 Afsejling kl. 18:15.

Vi nyder formiddagen om bord på skibet og hen på eftermiddagen ankommer vi i Tromsø. Byen er kendt som porten til Arktis, da mange polarekspeditioner begyndte her. Har du tilkøbt udflugten Tromsø – hovedstaden i Arktis, er der afgang med Hurtigrutens bus fra kajen.

Du vil opleve de vigtigste seværdigheder, heriblandt Ishavskatedralen og verdens nordligste akvarium, Polaris. Den berømte Ishavskatedral blev indviet i 1965, og er et kendt vartegn for Tromsø. Udflugten inkluderer også en tur op og ned med svævebanen Fjellheisen, der tager dig op til toppen af fjeldet, hvor der venter en storslået udsigt over Tromsø. Turen op tager blot 4 min. og bringer dig 421 meter over havet. (udflugten koster kr. 1.200 og skal bestilles med rejsen).

Har du ikke tilkøbt udflugten, kan du tilbringe timerne på egen hånd i denne ikoniske kystby.

Luftfoto af Tromsø med den lange bro over fjorden og Ishavskatedralen i Nordnorge om sommeren
Dag 6
Nordkapklippen højt mod nord
Morgenmad
Frokost
Middag

Ankomst Honningsvåg kl. 10:55 Afsejling kl. 14:30.

I dag når vi det nordligste punkt når vi runder Nordkapklippen, det nordligste punkt på det europæiske kontinent. Skibet lægger til ved Honningsvåg, hvorfra Hurtigrutens udflugt til Nordkap begynder. Udflugten tager os ud til Nordkapklippen og den berømte globus. Udsigten er fænomenal, her hvor Atlanterhavet og Ishavet mødes. Helt heroppe nordpå har du mulighed for at opleve den forunderlige midnatssol, hvor solen ikke går ned, fra midten af maj til slutningen af juli.

På denne udflugt oplever du også det imponerende naturlandskab i Troms- og Finnmarksregionen, og lærer mere om dets historie. Om sommeren kan man spejde efter flokke af græssende rensdyr på de nærliggende klippetopplateauer. I Nordkaphallen, kan du se imponerende 180 graders panoramafilm om regionens fire årstider, lære mere om områdets lange historie gennem udstillinger i den underjordiske tunnel og tage et kig ind i verdens nordligste kapel (udflugten koster kr. 1.300 og skal bestilles med rejsen).

Har du ikke tilkøbt udflugten, kan du tilbringe timerne på egen hånd i Honningsvåg.

Norge Nordkap klipper med solnedgang og turister der nyder det spektakulaere udsyn
Dag 7
Vi går i land ved Kirkenes
Morgenmad
Middag

Ankomst Kirkenes kl. 09:00

Sidste del af vores vidunderlige sørejse går til Kirkenes, i det nordlige Skandinavien. I Kirkenes hentes vi ved terminalen og kører en tur ud til den norsk-russiske grænse, Storskog der er en grænsestation på Norges østligste kant, nyd udsigten over Kirkenes fra Prestfjellet. Herefter kører vi retur til vores hotel, hvor vi kan aflevere bagagen, inden vi begiver os til fods ud i Kirkenes’ gader.

Efter byrundturen checker vi ind på vores hotel til overnatning og middag.

Drømmeagtig solnedgang ved skandinavisk bjergsø med guldfarvet himmel og stille vand
Dag 8
Hjemrejse til Danmark
Morgenmad

En flot sørejse er slut. Efter morgenmad på hotellet, køres vi til lufthavnen og vi flyver mod Danmark.

Vejret på rejsen
Norge
Bergen
jan.
3°C
211 mm
feb.
3°C
189 mm
mar.
5°C
181 mm
apr.
8°C
117 mm
maj
11°C
129 mm
jun.
14°C
133 mm
jul.
16°C
179 mm
aug.
16°C
247 mm
sep.
14°C
272 mm
okt.
11°C
302 mm
nov.
7°C
272 mm
dec.
4°C
286 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur
Norge
Nordkap
jan.
-1°C
49 mm
feb.
-1°C
41 mm
mar.
0°C
54 mm
apr.
2°C
55 mm
maj
5°C
62 mm
jun.
9°C
67 mm
jul.
12°C
69 mm
aug.
12°C
67 mm
sep.
10°C
70 mm
okt.
6°C
70 mm
nov.
3°C
67 mm
dec.
1°C
53 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Fly til Bergen på udrejsen og hjemrejse fra Kirkenes via Oslo

  • Håndbagage og indtjekket bagage

  • Transfer lufthavn – skib t/r

  • 6 overnatninger i uspecificeret udvendig kahyt med helpension på Hurtigruten MS Nordlys eller MS Kong Harald

  • 1 overnatning i Kirkenes

  • Halvpension på hotel i Kirkene

  • Byrundture i Bergen og Kirkenes

  • Dansk rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Mulige tilkøb
  • Udvendig enkeltkahyt ”Polar udvendig kahyt” kr. 6.500

  • Udvendig enkeltkahyt ”Arctic Superior kahyt” kr. 7.500

  • Udvendig dobbeltkahyt ”Arctic Superior kahyt” kr. 2.400

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

  • Trondheim: Nidarosdomen og Ringve Museum. Inkl. entréer Varighed 3 timer. Pris kr. 900

  • Bodø og Saltstraumen Varighed: 2 timer og 10 minutter. Pris 800

  • Lofoten: Gårdbesøg med smagninger Varighed: 2 timer og 40 minutter. Pris 1.200

  • Tromsø: Den arktiske hovedstad Tromsø Varighed: 3 timer og 30 minutter. Pris kr. 1.200

  • Udflugt til Nordkapklippen Varighed: 3 timer. Pris 1.300

Udflugterne inkluderer
  • Byvandring i Bergen

  • Byvandring i Kirkenes

Hoteller på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 7
MS Nordlys - Hurtigruten

MS Nordlys er et flot skib bygget i 1994 og renoveret i kahytterne samt fællesområder i 2019. Skibet er indrettet i moderne, arktisk-inspireret interiør. Ombord på skibet finder man bl.a. 3 restauranter, sauna, fitnessrum og elevator. Forrest på skibet finder man desuden en hyggelig bar, hvor man kan nyde en drink og den smukke udsigt. MS Nordlys har sit eget ekspeditionsteam om bord, som løbende vil holde foredrag og præsentationer om naturen og kulturen i Norge samt lave aktiviteter på soldækket, hvilket gør turen både spændende og lærerig. Forplejningen ombord er særdeles god. Skibet råder over indvendige kahytter, udvendige kahytter og superior udvendige kahytter.

Med Nilles&Gislev bor du i en udvendig topersoners-kahyt, der er udstyret med alle moderne faciliteter og enkeltsenge. Vi kan ikke på forhånd garantere kahyts-nummer, dæk eller sengetype.

2 kahytskategorier:

Arctic Superior (USPB): Udvendig dobbeltkahyt på midterste eller øvre dæk med vindue (kan ikke åbnes).
Alle kahytter er mellem 11-14 kvm. med 2 separate senge, hvoraf den ene kan laves til sofa, samt bad og toilet.

Polar Outside (USPO): Udvendig dobbeltkahyt på nedre eller midterste dæk med vindue (kan ikke åbnes).
Alle kahytter er mellem 10-12 kvm. med 2 separate senge, samt bad og toilet.

Bemærk at alle kahytter er dobbeltkahytter. Hvis du bestiller en enkeltkahyt, er det samme størrelse, indretning m.m.

Faciliteter
    Dag 7 - 8
    Thon Hotel, Kirkenes
    Kirkenes

    Thon Hotel er et nyt og moderne hotel med lyse rum, og med vidunderlig beliggenhed ved fjorden, hvilket giver en udsøgt udsigt. Byens centrum ligger 7 minutters gang væk med små butikker, caféer og restauranter.

    Alle værelser er med køleskab, tv, skrivebord, gratis Wi-Fi, værdiboks, hårtørrer og strygejern og strygebræt.

    Faciliteter
    • Restaurant

    • Bar

    • Elevator

    • Fitnessrum

    • Morgenmadsrestaurant

    • Vaskeservice

    • Hårtørrer

    • Telefon

    • Handicapvenligt

    • In-room safe

    • WiFi

    • TV

    • Køleskab

    • Afstand til indkøbsmuligheder 200 meter

    • Afstand til offentlig transport 5 meter

    Johan Knudtzens gate 11
    9900 , Kirkenes

    Kort

    Få det geografiske overblik over rejsens forløb

    Vigtigt - rejser til Norge

    Vigtigt - flyrejser

    Godt at vide til denne rejse