
Nordirland for solorejsende
Natur, historie og fællesskab på toppen af Irland
Hvis du er til kombinationen af smuk natur, hyggelige landsbyer og spændende historie, så er der ingen vej uden om Nordirland. Det lille land på toppen af øen Irland har i århundreder levet en tumultarisk tilværelse i grænselandet mellem republikken Irland mod syd og det øvrige Storbritannien på den anden side af Det Irske Hav. Og i kølvandet på 80’ernes mange opgør mellem katolikker og protestanter har den lille nation udviklet en selvforståelse og et samfund, der er ulig noget andet på De Britiske Øer.
På denne solorejse til Nordirland tager vi kærligt favntag med landet, hvis klokker måske ikke ringer allerhøjest hos rejsevante danskere, men som ikke desto mindre er så spækket med store oplevelser, at dit første besøg med garanti ikke bliver dit sidste.
Rejsens højdepunkter

Belfast og Titanic-museet
Oplev Belfast, der i 70'erne og 80'erne var kendt for The Troubles. I dag er hovedstaden et fredeligt og spændende bekendtskab, som vi oplever på byrundtur. Undervejs besøger vi det verdensberømte Titanic-museum ved Harland & Wolff-skibsværftet, hvor det myteomspundne skib blev bygget fra 1909-1912.

Armagh - historisk base i Sydnordirland
Under hele opholdet bor vi i den hyggelige by Armagh i den sydlige del af Nordirland. Byen er hjemsted for St. Patrick's Cathedral og byens Astropark, og ligger centralt i forhold til rejsens mange udflugter.

Hillsborough Castle
Oplev Hillsborough Castle, der i mere end 100 år har fungeret som hjem for Nordirlands regeringsleder og "sommerhus" for den britiske monark. Den store herregård i klassisk britisk stil giver indblik i Nordirlands forhold til både England og Irland gennem århundreder.

Besøg og frokost hos fårehyrde
I Nordirland er der flere får end mennesker. Vi besøger en fårefarm og hører fortællingerne om, hvordan fåret har spillet en essentiel rolle i Nordirlands transformation fra landbrugsland til industriland. Over frokosten på farmen får vi indblik i livet som nordirsk fårehyrde.

Giant's Causeway
Oplev Giant's Causeway, en enorm samling af sekskantede basaltklipper skabt af vulkansk aktivitet for 50 millioner år siden. Stenene ligger som et gigantisk puslespil i landskabet på Nordirlands nordligste kyst. En betagende naturoplevelse, der er Nordirlands største attraktion.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Fly til Dublin
4 nætter i Nordirland
Transferbus i Irland
4 x morgenmad
4 x middag
Udflugter jf. program
Besøg og smagning på cider-destilleri
Entré til Hillsborough og Lisburn væveri
Besøg hos fårehyrde inkl. frokost
Entré til Giants Causeway og Titanic
Håndbagage og indtjekket bagage
Dansk rejseleder
Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt
Obligatorisk visum/ETA til Storbritannien
Rejse- og afbestillingsforsikring
Tilslutning fra Aalborg t/r kr. 1.300
Byrundtur i Lisburn
Besøg på Hillsborough Castle inkl. entré
Smagning på Long Meadow ciderdestilleri
Byvandring i Belfast
Entré til Titanic-museet i Belfast
Besøg på fårefarm
Udflugt til Giant's Causeway
Hotel på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen







Glæd dig til et dejligt ophold på Amargh City Hotel, der rummer et hyggeligt loungeområde med bar og bløde stole samt en restaurant, sauna, et fitnesscenter og en opvarmet swimmingpool. Hotellet ligger tæt på St. Patrick's Cathedral og byens Astropark, og har du lyst til en drink eller en kop kaffe efter middagen, så er der masser af muligheder i Ogle Street, der ligger blot fem minutters gang fra hotellet.
Lounge
Bar
Restaurant
Fitnessrum
Indendørs pool
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri











