Imponerende kystpanorama fra Dingli klipperne på Malta med turkist middelhav og spektakulær natur
15 dage med dansk rejseleder

15 dage på Malta

Rejsens højdepunkter

Vallettas UNESCO-beskyttede historiske bykerne med St. Pauls Katedral og befæstede havnemure ved Middelhavet

Valletta - Maltas gyldne hovedstad

Den skotske forfatter Sir Walter Scott kaldte Valletta "et helt drømmesyn". Vi vandrer gennem byen, der blev opført af malteserridderne i 1500-tallet, og ser vartegn som riddernes hellige hospital, det prangende Auberge de Castille og Stormesterens Palads.

Panoramaudsigt fra Upper Barrakka Gardens i Valletta over Grand Harbour med turkisblåt vand og Maltas historiske fæstningsbyer

Barakka-haverne over havnen

Siden 1661 har de frodige Barakka-haver ligget malerisk ud til havnen med skøn udsigt over havnefronten. Her møder vi nationale helte afbilledet i buster og statuer omgivet af flotte springvand og blomster.

Den smukke Mosta Rotunda kirke på Malta med imponerende kuppel og klassiske søjler på en solrig sommerdag

Mosta Dome - kirken der overlevede bomben

Den 57 meter høje kuppel har været et vartegn siden midten af 1800-tallet. Under 2. Verdenskrig ramte en bombe ned gennem taget, men den eksploderede ikke – både kirken og de 300 kirkegængere slap mirakuløst uden skrammer.

Malerisk udsigt over Marsaxlokk fiskehavn på Malta med traditionelle både og kirketårne

Marsaxlokk og de farverige luzzu-både

Den charmerende fiskerby byder på stemningsfulde markeder og er især berømt for de farverige luzzu-både, der findes overalt i havneområdet. Vi får et skønt indblik i det lokale fiskerliv i byen, der indtog en dramatisk rolle i Maltas historie i 1565.

Drømmeagtig grotte på Malta med krystalklart blåt vand og imponerende kalkstensklipper

Blue Lagoon ved Comino (tilkøb)

Vi sejler til øen Comino og oplever det berømte Blue Lagoon - et område med strande, klipper og huler omgivet af det klareste blå vand. Her er masser af muligheder for badetur i det lækre vand eller bare nyde det betagende sceneri fra båddækket.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
14 Middag
14 Morgenmad
1 Frokost
Dag 1
Udrejse
Middag

Direkte fly fra Københavns Lufthavn (eller med tilslutning fra Aalborg Lufthavn) til Malta. Efter ankomst møder vi vores lokale bus og chauffør, der kører os til vores hotel i St. Paul's Bay, hvor vi tjekker ind og spiser middag.

Rejsemål Malta - St. Paul's Bay set fra luften med strand og marina
Dag 2 - 14
Oplevelser og afslapning
Morgenmad
Middag

I løbet af opholdet på Malta har du god tid til at slappe af på hotellet og i byen eller tage på ture på egen hånd med den lokale bus, der afgår fra busstationen nær hotellet.

Alle dage kan du spise morgenbuffet og middag med lokale inkluderede drikkevarer i hotellets restaurant, så det er kun frokosten, du selv skal stå for.

I løbet af opholdet kan du også tage med på fire inkluderede udflugter, som du kan læse mere om nedenfor.

Inkluderede udflugter
Udflugt til Maltas gyldne hovedstad, Valletta

Den skotske forfatter Sir Walter Scott, der i en kort periode i midten af 1800-tallet besøgte Malta, kaldte hovedstaden Valletta "et helt drømmesyn”. Dette drømmesyn skal vi opleve på nærmeste hold, når vi tager på byvandring med lokalguide rundt i byen, som blev opført af de såkaldte malteserriddere i 1500-tallet.

Vi kommer forbi mange af byens vartegn, bl.a. ridderne af Malteserordenens hellige hospital og et af Vallettas vartegn. Vi kommer også gennem de flotte Barakka-haver, der siden 1661 har ligget malerisk ud til havnen med en skøn udsigt over havnefronten med Cottonera (det lokale navn for de tre fæstninger, der ligger i udkanten af Valletta) på den anden side af vandet. Her ser vi nationale helte og vigtige personer afbilledet i buster og statuer, flotte springvand og masser af frodige blomster og buske.

Vi fortsætter til den prangende Auberge de Castille, hvor Maltas premierminister har kontor, og ankommer efterfølgende til den flotte, lyse St. John’ Katedral, som i dag huser en stor samling af malerier og skulpturer samt Caravaggios godt 20 m2 mesterværk af et oliemaleri, The Beheading of St. John, som er placeret i et lille kapel i den enorme katedral.

Vi runder også Stormesterens Palads, der var en af de første bygninger, der blev opført i den maltesiske hovedstad. Her kigger vi indenfor i de flotte gemakker og sale, herunder gobelinsalen, der har fået sit navn fra de yderst velbevarede gobeliner fra 1600-tallet, der pryder væggene.

Udflugt, lokalguide og entré til Saint John katedral er inkluderet.

Malta Valletta UNESCO verdensarvsby med historisk katedral og turkisblå Middelhav
Halvdagsudflugt til Cottonera – kendt som De Tre Byer

Side om side ligger tre byer Cospicua, Vittoriosa og Senglea, der har en samlet betegnelse, Cottonera. De tre byer formåede at holde stand, da Malta blev belejret af Det Osmanniske Rige i 1565, og i 1670 begyndte man at opføre fæstningslinjerne, som omkranser byerne i ét samlet område.

De tre byer huser alle kirker med stor historisk betydning for Malta. I Vittoriosa ser vi den flotte barokkirke, der blev opført under ledelse af den maltesiske arkitekt Lorenzo Gafà, der også står bag Mdina-katedralen. Vi ser også de prangende kirker i Cospicua og Senglea, hvor sidstnævnte er opført som minde om sejren ved belejringen i 1565.

I Vittoriosa ser vi derudover inkvisitorpaladset fra 1530, der nåede at fungere som alt fra hospital til retsbygning og i dag huser et museum, hvor man kan lære mere om bygningens forskellige funktioner gennem tiden.

Inklusive lokalguide og entré til Inkvisitorpaladset.

Storslået udsigt over Maltas Grand Harbour med historisk fort i Birgu
Charmerende Mosta og besøg i den ikoniske kuppelkirke
Frokost

I dag skal vi på udflugt til byen Mosta, der huser en af øens mest berømte kirker.

Mosta Dome troner højt over byens øvrige tage, og den 57 meter høje kuppel har siden sin opførelse i midten af 1800-tallet været et yndet udflugtsmål for troende og turister. Under 2. Verdenskrig ramte en bombe lige ned gennem taget, men den eksploderede ikke, og dermed slap både kirken og de 300 kirkegænegere, der var til messe den dag, uden skrammer og med livet i behold.

Vi skal naturligvis på rundtur i kirken og høre historierne om det berømte bygningsværk, ligesom vi tager en tur rundt i selve Mosta og nyder den maltesiske landsbystemning.

Inden vi kører tilbage til vores hotel, spiser vi frokost sammen på lokal restaurant. Her får vi serveret nogle af Maltas specialiteter med et glas vin til maden.

Rotunda of Mosta med smukke barokelementer og tvillingetårne på Malta
Seljtur i Vallettas to naturhavne

I dag har du mulighed for at tage med på en hyggelig dag på havet ved Valletta. En sejltur i Vallettas to naturhavne er en rolig tur og imponerende oplevelse. Vi sejler i den lokale udgave af en gondol og oplever den maritime stemning med lystbåde og små både, der vugger i solen samt Grand Harbours høje bastioner, gamle fæstningsmure og honningfarvede bygninger, der rejser sig stejlt op fra vandet. Undervejs kan du nyde udsigten til Vallettas silhuet med kupler og terrasser og det klare blå hav.

Traditionelle maltesiske luzzu-både med farverige mønstre ankret op i pittoresk middelhavshavn
Tilkøbsudflugter
Heldagsudflugt til Maltas søster-ø Gozo (tilkøb)

I dag skal vi på en heldagsudflugt til øen Gozo, der er en del af landet Malta og væsentligt mindre end hovedøen. Til gengæld er den hjem for gamle, mytiske fortællinger om græske helte, historiske tempelruiner og et natursceneri, der varierer fra hovedøen.

I selskab med vores lokalguide kører vi til Cirkewwa på nordsiden af Maltas hovedø, hvorfra vi tager på en halv times sejltur med færge til havnen i Mgarr. Allerede fra båden fornemmer vi, at Gozo er en smuk ø med grønne, bølgende bakker, og her har vi hele dagen til at suge til os af den idylliske natur og øens kulturarv, der strækker sig helt tilbage til år 5.000 f.Kr., hvor de første tilflyttere ankom til øen.

Vi besøger bl.a. de forhistoriske Ġgantija-templer fra omkring år 2.800 f.Kr, som sammen med fem tilsvarende templer på Maltas hovedø er på UNESCOs Verdensarvsliste.

På nordsiden af øen finder vi Kalypsos Hule, hvor det siges, at den græske nymfe Kalypso holdt sagnhelten Odysseus fanget i syv år, efter hans skib forliste i en kraftig storm ud for øen. Vi ser den sagnomspundne hule og nyder den forrygende udsigt over havet.

Vi runder også Gozos hovedstad, Victoria, med det enorme citadel, der har vogtet over byen siden 1500-tallet. På turen rundt i citadellet passerer vi katedralen, ligesom vi ser byens hovedtorv og de velbevarede byhuse, der stammer helt tilbage fra middelalderen.

Derudover besøger vi kystbyerne Xlendi og Marsalforn, der med deres klare badevand og stemningsfulde strandpromenade er som skræddersyet til badeferie. Hen ad eftermiddagen tager vi tilbage til vores hotel på hovedøen.

Udflugten til Gozo inklusive lokalguide og entré til Ġgantija-templerne koster kr. 550, og den skal bestilles med rejsen.

Naturlige klippebuer og dramatisk kystlinje på den maltesiske ø Gozo
Halvdagsudflugt til Mdina og Rabat (tilkøb)

Vi starter med et besøg i den gamle by, Mdina, hvis historie kan dateres mere end 4.000 år tilbage. Frem til 1500-tallet var byen Maltas hovedstad, og den har en lang historie med forskellige bosættere, der alle har sat deres præg på byens arkitektur og udtryk. Med lokalguide tager vi på rundtur i den lille by, der gemmer sig bag den gamle bymur. Vi slentrer gennem de smalle, labyrintiske gader, til vi kommer til Bastion Square i den nordlige ende af byen, hvor vi fra toppen af fæstningen får en fremragende udsigt over landskaberne, der omgiver byen.

Vi fortsætter til katedralen, der oprindeligt blev bygget i 1200-tallet, men som efter et stort jordskælv i 1693 blev genopbygget af den maltesiske arkitekt Lorenzo Gafà. I dag fremstår katedralen som et stolt barokmonument og symbol på Mdina, og her har vi inkluderet entré i prisen, så vi kan tage et kig på kirkens overdådige interiør.

Fra Mdina fortsætter vi til fods til den livlige by Rabat, der ligger i umiddelbar forlængelse af Mdina. I Rabat åbenbarer der sig et byliv med masser af butikker, caféer og restauranter. Vi skal se de berømte katakomber, der tilbage i romertiden blev brugt som begravelsessted, mens de underjordiske gange og kamre senere fungerede som opholdssted for kristne menigheder.

Udflugten til Mdina og Rabat inklusive lokalguide og entré til katakomberne koster kr. 500, og den skal bestilles med rejsen.

Den stille by Mdina på Malta med karakteristiske gader og mediterran charme
Den blå lagune og Hagar Qims tempel (tilkøb)

På dagens udflugt skal vi opleve to af Maltas største attraktioner.

Vi starter med en halv times sejltur til øen Comino, der ligger lidt nord for hovedøen. Her skal vi sejle rundt i Blue Lagoon, der som navnet antyder er et område mad strande, klipper og huler omgivet af det klareste blå vand. Hvis du har mod på det, er der masser af muligheder for at tage en badetur i det lækre vand, men du kan naturligvis også nøjes med at tage det betagende sceneri ind fra båddækket.

Tilbage på hovedøen skal vi besøge Hagar Qims tempel, der er en række udgravede stenkonstruktioner, der kan dateres helt tilbage til år 3.600 f.kr. Det er muligt at komme helt tæt på da udhuggede limsten, der udgør det store tempelkompleks, og vi får naturligvis hele fortællingen om det historiske sted fra vores lokalguide.

Udflugtspris kr. 450 inkl. lokalguide, sejltur og entré til Haga Qim.

Det turkisblå vand i Comintos Blå Lagune i Malta med hvide både og imponerende kalkstensklipper – et populært rejsemål i Middelhavet
Fiskerbyen Marsaxlokk og hulen i Ghar Dalam (tilkøb)

I dag har du mulighed for at tage med på endnu en spændende udflugt, og vi starter med at køre og til den charmerende fiskerby Marsaxlokk, hvis havn i mange år var afgørende for Maltas import og eksport. Marsaxlokk indtog en dramatisk rolle i Maltas historie, da konflikten mellem de kristne alliancer og tyrkiske muslimer kulminerede i 1565, hvor soldater fra Det Osmanniske Rige gik i land her med målet om at erobre Malta. I dag er her fredeligt, og vi får et skønt indblik i det lokale fiskerliv i byen, der er hjem for stemningsfulde markeder og især er berømt for de farverige luzzu-både, der findes overalt i havneområdet.

Efter besøget i Marsaxlokk kører vi videre til Ghar Dalam-hulen, der også går under navnet Mørkets Hule. Igennem millioner af år har vand eroderet lagene af saltsten i hulen, hvilket har gjort det muligt at finde fossiler og knoglerester fra mange forskellige forhistoriske dyr. Vi skal en tur ned i hulen med en lokal guide, og efterfølgende besøger vi det nærliggende museum, hvor vi bl.a. ser skeletter af en babyelefant og en kæmpe hasselmus.

Udflugten til Marsaxlokk og hulen i Ghar Dalam inklusive lokalguide, sejltur og entré til Ghar Dalam koster kr. 400.

Naturlige hulesystemer og klippeformationer på Malta
Dag 15
Hjemrejse
Morgenmad

Vi flyver direkte hjem fra Valletta til København efter 15 fantastiske dage i Malta.

Vejret på rejsen
Malta
jan.
16°C
55 mm
feb.
15°C
54 mm
mar.
16°C
33 mm
apr.
17°C
10 mm
maj
20°C
12 mm
jun.
24°C
3 mm
jul.
27°C
0 mm
aug.
28°C
3 mm
sep.
27°C
35 mm
okt.
24°C
68 mm
nov.
21°C
92 mm
dec.
18°C
61 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Direkte fly København-Malta t/r

  • Transfer lufthavn på Malta - hotel t/r

  • 14 nætter på db San Antonio på Malta

  • 14 x morgenmad

  • 14 x middag

  • Lokale vine, lokal øl samt sodavand og vand til middagen

  • Entré til Saint John katedralen i Valetta

  • Håndbagage og indtjekket bagage

  • Lokalguider på de nævnte udflugter

  • Dansk rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Mulige tilkøb
  • Enkeltværelse (som dobbeltværelse): kr. 7.500.

  • Værelse med havudsigt: kr. 1.500 pr. person.

  • Udflugt til Mdina og Rabat: kr. 500 inkl. entré til katedralen og katakomberne

  • Sejltur i Vallettas to naturhavne: kr. 400 (begrænset antal pladser)

  • Udflugt til Gozo: kr. 550.

  • Udflugt til Cottonera: kr. 350 ekskl. entréer

  • Sejltur på Den Blå Lagune og Hagar Quim: Kr. 450.

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Udflugterne inkluderer
  • Halvdagsudflugt til Valletta med guidet byvandring

  • Udflugt til Mosta inkl. entré til Mosta Dome-kirken

  • Udflugt til De tre byer inkl. entré til inkvisitorpaladset

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb

Vigtigt - flyrejser