
Smagen af Norditalien
Venedig, Prosecco og tiramisù
Treviso er måske ikke den mest kendte by i Norditalien, men det er lige præcis derfor, at den er en god og autentisk base for en uge fyldt med smag, kultur og oplevelser. Her bor vi centralt og tager herfra på udflugter til det bedste fra Veneto-regionen, mens vi hver dag vender tilbage til de små broer, piazzaer og det ægte norditalienske hverdagsliv.
Vi tager til Venedig og oplever byen med en lokal guide, besøger Padova med den imponerende plads, Prato della Valle, og kører gennem det UNESCO-beskyttede Prosecco-landskab. Turen går også til Bassano del Grappa og videre til en vingård, hvor vi både lærer om – og smager på – produktionen. Undervejs nyder vi naturligvis tiramisù lige der, hvor den blev skabt, nemlig i Treviso, og så besøger vi byens lokale marked med sæsonens råvarer og liv i gaderne.
Rejsen er sammensat med en god balance mellem fælles oplevelser og tid på egen hånd. Der er plads til både kultur, vin, historie og stille øjeblikke med en espresso i solen. Treviso er vores base. Tæt på det hele og rolig at vende hjem til.
Rejsens højdepunkter

Venedig med lokal guide
Vi tager toget til Canal Grande og oplever byens ikoniske bygninger og vandveje. En lokal guide giver indblik i Venedigs historie som en af Europas mest indflydelsesrige byer, mens vi bevæger os gennem smalle gyder og over små broer.

UNESCO-beskyttede Prosecco-bakker
Vi kører gennem det bølgende landskab nord for Treviso, hvor de UNESCO-beskyttede Prosecco-bakker breder sig som grønne bølger mellem landsbyer og vinmarker. Her dyrkes den friske Glera-drue, som giver Prosecco sin karakteristiske smag.

Tiramisù i Treviso
Vi smager tiramisù lige dér, hvor den blev skabt. Den klassiske kombination af mascarpone, espresso og kakao er enkel og velkendt, men ikke desto mindre uimodståelig i sin fødeby.

Prato della Valle i Padova
Vi besøger en af Italiens ældste universitetsbyer og hjem for Galileo. Med lokal guide oplever vi den imponerende Prato della Valle, en af Europas største pladser, omkranset af statuer og vand.

Bassano del Grappa og Ponte degli Alpini
Vi besøger den charmerende by og går over den berømte træbro Ponte degli Alpini over floden Brenta. Broen blev oprindeligt tegnet af renæssancearkitekten Andrea Palladio og giver byen dens særpræg.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly Aalborg - Verona t/r
Inkl. håndbagage og indtjekket bagage
Inkl. transfer lufthavn - hotel tur/retur
7 overnatninger på hotel i Treviso
7 x morgenmad
3 x middag ved hotellet
Udflugter jf. program
Togtur til Padova t/r
Whispers (hovedtelefoner i Padova og Venedig)
Lokalguider
Dansk rejseleder
Enkeltværelse kr. 1.300.
Tilkøbsudflugt til Udine kr. 550.
Guidet rundtur i Treviso inkl. tiramisù og kaffe
Byrundtur i Venedig med lokal guide
Besøg på Trevisos lokale marked
Guidet tur til Padova inkl. Prato della Valle
Tur til Prosecco-bakkerne og Bassano del Grappa inkl. den ikoniske træbro Ponte degli Alpini
Vinsmagning på vingård i Prosecco-området
Hoteller på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen










Hotel Continental ligger centralt i Treviso – kun få hundrede meter fra stationen og i kort gåafstand til byens historiske centrum. Aftenturene i de hyggelige gader starter derfor lige uden for døren.
Værelserne er klassisk indrettede med eget bad, aircondition, tv og gratis wi-fi. Her kan du slappe af efter en dag fyldt med indtryk.
Hver morgen serveres der morgenmadsbuffet, og hotellet har desuden bar og døgnåben reception.
Aircondition
Bar
Elevator
Hårtørrer
Minibar
Telefon
TV
In-room safe
WiFi







Godt og moderne hotel med beliggenhed tæt på centrum i Treviso. Udenfor hotellet finder du Trevisos hyggelige centrum, hvor restauranter, caféer og butikker ligger side om side.
Værelserne har aircondition, gratis Wifi, køleskab samt bad og toilet. Hotellet tilbyder morgenmad.
Aircondition
Bar
WiFi
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri















