Panorama over Napoli med den historiske Vesuv-vulkan, blåt hav og kystlinje set fra højden på en solrig dag i Campania-regionen
8 dage med dansk rejseleder

Napoli og afslapning i Terracina

Pris pr. person fra
9.499 DKK
8 dage

Rejsens højdepunkter

Autentisk pizza oplevelse på restaurant terrasse med udsigt til historiske bygninger i Napoli Italien

Napolitansk streetfood med lokal guide

Oplev Napolis madscene indefra i byens autentiske madbutikker. Her spiser de lokale deres frokost, og her smager vi på flere forskellige napolitanske specialiteter sammen med en napolitaner, der kender byens kulinariske hjørner.

Autentisk italiensk pizzabager former traditionel napolitansk pizzadej med hænderne

Pizzakursus i pizzaens hjemby (tilkøb)

Napoli er pizzaens fødested, og her lærer vi at lave den ægte udgave. Under kyndig vejledning på en lokal restaurant bager vi vores egne pizzaer, som vi efterfølgende spiser sammen.

Smuk barokkirke med dekorativ facade i autentisk italiensk bjergby

Terracinas romerske centrum

Terracinas beliggenhed ved havet tiltrak romerne allerede for over 2.500 år siden. Det romerske amfiteater, kirken Duomo di San Cesareo og Forum Emiliano er blandt de velbevarede bygninger, der vidner om byens lange historie.

Fantastisk udsigt over Terracina kystby i Lazio regionen Italien

Terracina på egen hånd

Terracina ligger kun 3 kilometer fra hotellet via strandpromenaden. Det historiske centrum, stranden og den lokale atmosfære kan udforskes i eget tempo. Rom ligger cirka 1,5 time væk med offentlig transport.

Brolagte gader og romerske søjler i Pompeii med Caligulas triumfbue og Vesuv i horisonten, Campania, Italien

Pompeji

Træd direkte ind i historien i den forunderlige ruinby Pompeji, frosset i tid efter Vesuvs udbrud. Med vores lokale guide får du et indblik i antikkens dagligliv og de imponerende levn fra en svunden civilisation.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
5 Middag
7 Morgenmad
Dag 1
Udrejse
Middag

Direkte fly fra enten Aalborg eller Billund til Napoli og transfer til vores centralt beliggende familieejede hotel. Om aftenen er der arrangeret velkomstmiddag på en restaurant i gåafstand fra hotellet.

Charmerende gademiljø i Napoli gamle bydel med traditionelle italienske bygninger
Dag 2
Smag på Napoli med en lokal napolitaner
Morgenmad

Det siges, at man græder tre gange, når man har været i Napoli. Første gang ved synet af byen. Anden gang ved afrejsen og tredje gang, når man går på vægten efter hjemkomst.

Napoli bugner af mad, liv og glæde. Vi starter formiddagen med at se det centrale Napoli til fods. Her er nok at se på lige fra det mondæne indkøbscenter ”Galleria Umberto I” til de Spanske Kvarterer og store områder dedikeret til fodboldguden Maradona.

Ved frokosttid slutter vi i hjertet af byen. Her hvor madbutikkerne ligger side om side. Her hvor frokosten nydes af de lokale. Så er du sulten, har du nu de næste timer til at teste alle former for pizza, pasta og napolitanske specialiteter.

Lækre friskbagte sfogliatella-kager med gyldne sprøde lag og flormelis fra et marked i Napoli
Dag 3
Egne oplevelser i Napoli og pizzabagning (tilkøb)
Morgenmad

I dag kan du bruge tiden på netop det, som interesserer dig. Du kan bruge nogle timer på at følge i fodsporene på den argentinske troldmand Diego Armando Maradona, som stadig tilbedes som en gud flere steder i byen. Byen har selvfølgelig også et museum dedikeret til troldmanden. Museet ligger selvfølgelig midt i de lejlighedskvarterer, hvor han stadig har enorm betydning for den Napolitanske selvforståelse.

Andre kulturelle indslag kunne være operaen San Carlo, som er et af verdens ældste operahuse. Med den centrale beliggenhed lige ved siden af det kongelige palads, er der her også rigeligt at se på.

Pizzaen kommer fra Napoli og om aftenen har du mulighed for at få det helt ind under huden. På en lokal restaurant kan du tage på pizzakursus og bage din egen pizza, som vi sætter til livs i hyggeligt selskab. Pizzabagning koster 450,00 pr person og skal tilkøbes sammen med rejsen (minimum 15 for gennemførsel)

Der er gode offentlige transportmuligheder fra hotellet, hvis du vil hvile benene.

Autentisk italiensk pizzabager former traditionel napolitansk pizzadej med hænderne
Dag 4
Farvel til Napoli - og goddag til Terracina og Pompeji
Morgenmad
Middag

Efter morgenmaden siger vi farvel til Napoli og kører mod rejsens anden by, Terracina. Men inden vi når så langt, gør vi et stop kort udenfor Napoli.

I skyggen af vulkanen Vesuv, finder vi Pompeji, byen som blev begravet under aske og pimpsten fra Vesuv i år 79 e.Kr. Intet andet sted i verden kan man som her leve sig ind i fortiden og få et indblik i, hvordan dagligdagen i den antikke romerske verden udspillede sig. Teatre, badeanlæg, udskænkningssteder, butikker og rigmandsvillaer står stadig, som de gjorde for 2000 år siden. - Den lokale guide viser rundt i den imponerende by.

Panoramisk luftfoto over Reggia di Caserta og de pragtfulde kongelige haver i Caserta, Kampanien, nær Napoli i Italien
Dag 5
Terracina og omegn
Morgenmad
Middag

Terracina ligger ikke langt fra Rom, så det kan ikke komme som en overraskelse for ret mange, at byen med den fantastiske beliggenhed lige ud til havet var interessant for magteliten inde fra hovedstaden.

Det oplever vi ved selvsyn på vores første hele dag i Terracina, hvor vi sammen med en lokal guide går rundt blandt de mange velbevarede ruiner og bygninger i centrum af den lille by, der for nogles vedkommende stammer helt tilbage fra 500 f.Kr. Vi skal bl.a. se det romerske amfiteater, kirken Duomo di San Cesareo og Forum Emiliano, inden vi om eftermiddagen kører en tur ud i landskaberne og ser nærmere på byen Sabaudia, der ligger midt i Circeo-nationalparken.

Vi er tilbage op på hotellet ved Terracina ud på aftenen.

Udsigt fra Monte Circeo over Sabaudias sandstrand og den turkisblå Tyrrenske kyst i Circeo Nationalpark, Lazio, Italien
Dag 6
Terracina på egen hånd eller tilkøbsudflugt til Sperlonga
Morgenmad
Middag

I dag har du mulighed for på egen hånd at nyde en dag i Terracina, på hotellet eller ved den nærliggende strand.

Du kan også vælge at tage med på en tilkøbsudflugt til den hyggelige by Sperlonga. Men inden vi kommer til den smukke badeby med den dejlige strand, så skal vi se et sommerhus, der får villaerne på den nordsjællandske riviera til at blegne. Eller i hvert fald resterne af det. For da man i midten af forrige århundrede var i gang med at bygge en kystvej mellem Terracina og Sperlonga, opdagede man ruinerne af kejser Tiberius' tidligere sommerresidens, hvor Romerigets hersker slappede af, holdt fester og nød udsigten over havet langt fra Roms mylder.

Kejser Tiberius sad på magten i Rom i små 25 år, men han nåede alligevel at opføre denne oase af overdådighed fyldt med marmortrapper, skulpturer og vandbassiner. I dag er hele området ét, stort, udendørs museum, og vi ser nærmere på det sammen med en lokal guide.

Herefter går turen ind til selve Sperlonga, hvor vi nyder nogle timer i en af Italiens hyggeligste badebyer og spiser frokost på egen hånd, inden vi på turen tilbage til Terracina slår et smut forbi byen Gaeta, der byder på endnu flere lækre strande, gode restauranter og kig til havet.

Turen skal bestilles sammen med rejsen og koster kr. 550 pr. person og inkluderer entré til Vila Tibero og Capella d’oro. Turen gennemføres ved minimum 15 deltagere.

Smuk luftudsigt over Terracinas gyldne sandstrand og det turkisblå Middelhav med byens promenade og palmer i Lazio, Italien
Dag 7
En dag i Terracina
Morgenmad
Middag

I dag nyder vi en velfortjent fridag uden for meget på programmet. Det er enkelt at komme ind til centrum af byen. Enten går man langs strandpromenaden (3 km), eller du kan tage en shuttlebus, som kører i en cirkel 5 minutter fra hotellet og ind til det historiske centrum.

Det er også muligt at tage til Rom på cirka 1,5 time (bus og tog). Hotellet og rejselederen er altid behjælpelig med forslag.

Panoramaudsigt over den historiske by Gaeta i Lazio, Italien, med Sankt Francesco-statue, farverige bygninger og havn ved solnedgang
Dag 8
Hjemrejse
Morgenmad

Efter morgenmaden siger vi farvel til Terracina, kører til lufthavnen i Napoli og flyver direkte hjem til Danmark.

Vejret på rejsen
Italien
Napoli
jan.
13°C
136 mm
feb.
13°C
120 mm
mar.
15°C
104 mm
apr.
19°C
69 mm
maj
22°C
60 mm
jun.
27°C
29 mm
jul.
30°C
13 mm
aug.
31°C
18 mm
sep.
27°C
104 mm
okt.
23°C
129 mm
nov.
18°C
238 mm
dec.
14°C
137 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Direkte fly Aalborg/Billund - Napoli t/r

  • Håndbagage og indtjekket bagage

  • Transfer lufthavn - hotel t/r

  • 3 overnatninger centralt i Napoli

  • 4 overnatninger i Terracina

  • 7 x morgenmad

  • Velkomstmiddag i Napoli

  • 4 x middag inkl. 1/4 flaske vin + vand (Terracina)

  • Udflugter ekskl. entréer

  • Lokalguider hvor påkrævet

  • Dansk rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt

  • Maradona Museum €12

  • Pompeji €20

  • Administrationstillæg: 95 kr. pr. person

Mulige tilkøb
  • Enkeltværelse: kr. 2.200

  • Tilkøbsudflugt til Sperlonga: kr. 550

  • Pizzakursus i Napoli: kr. 450

  • Rejseforsikring

  • Afbestillingsforsikring: 7,0782% af rejsens pris

  • Pladsreservation i bus på transfers og udflugter

Udflugterne inkluderer
  • Guidet rundtur i Napoli bl.a. Galleria Umberto I, de Spanske Kvarterer og Maradona-kvarteret

  • Rundvisning i Pompeji med lokal guide (ekskl. entré)

  • Guidet rundtur i Terracina med lokal guide inkl. romersk amfiteater, Duomo di San Cesareo og Forum Emiliano (ekskl. entréer)

  • Udflugt til Sabaudia i Circeo-nationalparken

Hotel på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 4 - 8
Hotel River Palace, Terracina

Dejligt hotel i rolige omgivelser cirka fire kilometer fra centrum af Terracina. Hoteller er centreret omkring et stort poolområde med masser af solstole og kig til de grønne omgivelser. Hotellet huser også en restaurant og en lounge, ligesom du har mulighed for at leje cykler og køre en tur rundt i lokalområdet.

Fra hotellet går en sti ned til stranden med solstole. Herfra kan du gå videre langs strandpromenaden ind til det historiske centrum. 5 minutter fra hotellet kører en shuttlebus, som kører i cirkler fra hotelområdet og ind til det historiske centrum.

Værelserne er lyse og rummelige, og de har alle egen balkon/terrasse, ligesom de er udstyret med gratis Wi-Fi, tv, sikkerhedsboks samt bad og toilet.

Faciliteter
  • Afstand til strand 250 meter

  • Aircondition

  • Afstand til centrum 5 kilometer

  • Udendørs pool

  • TV

  • Telefon

  • In-room safe

  • Morgenmadsrestaurant

  • Elevator

  • WiFi

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb

Vigtigt - rejser til Italien

Vigtigt - flyrejser