
Gardasøen og Dolomitterne
Tæt på Norditaliens bjergtagende natur og Gardasøens middelalderbyer
Rejs med til toppen af den italienske støvle, hvor vi med tre overnatninger ved Gardasøen og fire i Dolomitterne oplever to af de skønneste sider af Italien. Det er rejsen til dig, der drømmer om at snøre vandrestøvlerne og komme helt tæt på Norditaliens mest bjergtagende natur. Men det er i høj grad også rejsen til dig, der gerne vil ned i gear og nyde den afslappede feriestemning, som både Gardasøens middelalderbyer og Dolomitternes alpebyer altid er garant for.
Rejsens højdepunkter

Sejltur til øen Isola del Garda
Nyd en sejltur til den maleriske ø Isola del Garda, hvor en historisk villa ligger omgivet af frodige haver. På øen er der tid til at udforske både arkitekturen og de smukke omgivelser.

Dolomitterne – UNESCO verdensarv
Med fire overnatninger i Dolomitterne oplever vi UNESCO's verdensarvskæde med dens markante bjerge og charmerende alpebyer. De dramatiske bjerglandskaber byder på gode vandremuligheder i forskellige sværhedsgrader.

Canali-dalen i alperne
Besøg alpedalen Canali, der ligger over tusind meter over havet. I den omkringliggende naturpark møder du mangfoldig bjergflora, og udstillinger giver indblik i områdets betagende natur.

Bjergpasset Passo Rolle
Oplev bjergpasset Passo Rolle med vandreruter i alle sværhedsgrader. Fra bussen nyder vi betagende udsigter over Dolomitternes landskaber, og her kommer vi helt tæt på Norditaliens bjergtagende natur.

Malcesine og Riva del Garda
Oplev de charmerende søbyer Malcesine og Riva del Garda. De spraglede husmure spejler sig i Gardasøens klare vand og skaber et malerisk billede af norditaliensk livsglæde ved søbredden.

Havnebyen Salò ved Gardasøen
Udforsk havnebyen Salò med dens charmerende gader og historiske atmosfære. Byen ligger smukt ved Gardasøens bred, hvor der er god tid til at slentre langs havnefronten og nyde en espresso i de hyggelige omgivelser.

Toscolano Maderno ved Gardasøens bred
Oplev tre overnatninger i Toscolano Maderno direkte ved Gardasøens bred. Byen er udgangspunkt for vores udflugter, og der er god tid til at udforske de middelalderlige gader og nyde søens nærhed.

Smagning af Franciacorta-vine ved Iseosøen (tilkøb)
På en valgfri udflugt besøger vi nabosøen Iseo med dens grønne bjerge og blanke vandspejl. Her smager vi de mousserende Franciacorta-vine, der betragtes som Italiens svar på champagne.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly Aalborg - Verona t/r
Inkl. håndbagage og indtjekket bagage
Inkl. transfer lufthavn - hotel tur/retur
3 overnatninger på hotel ved Gardasøen
4 overnatninger på hotel i Dolomitterne
7x morgenmad
7x middag på hotellet
Sejltur til Isola del Garda
Kort færgetur på transferdag til Dolomitterne
Udflugter som beskrevet ex entréer
Dansk rejseleder
Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.
Sejltur til Isola del Garda
Besøg i havnebyen Salò
Færgetur over Gardasøen fra Toscolano Maderno til Torri del Benaco
Besøg i Malcesine
Besøg i Riva del Garda
Udflugt til alpedalen Canali
Udflugt til bjergpasset Passo Rolle
Hoteller på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen







Hyggeligt hotel i byen Toscolano Maderno på bredden af Gardasøen. Hotellet ligger tæt på søen og byder på 43 komfortable værelser, en restaurant og en stor udendørs swimmingpool.
Bar
Elevator
Morgenmadsrestaurant
Børnepool
Telefon
Hårtørrer
Udendørs pool
Restaurant
Tennisbane
Lounge
WiFi
TV
Aircondition
Spillerum
Afstand til indkøbsmuligheder 0.5 kilometer
Afstand til strand 0.4 kilometer
Afstand til centrum 0.5 kilometer
Afstand til offentlig transport 500 meter
I Dolomitterne bor vi i den hyggelige by Fiera di Primiero i den norditalienske Trento-region. Vi bor på forskellige hoteller afhængig af din valgte afgang, men alle hotellerne er af samme standard.
På afgangen 27/8 bor vi fra dag 4 til 8 på Hotel Conca Verde. På afgangen 17/9 bor vi fra dag 4 til 8 på Hotel Sass Maor. På afgangen 24/9 bor vi fra dag 4 til 8 på Hotel Al Ponte.
Hotel Conca Verde
Dette hotel ligger i rolige omgivelser i hjertet af den smukke Primiero-dal ved indgangen til naturparken Paneveggio-Pale di San Martino. Hotellet ligger samtidig centralt i Fiera di Primiero, da der blot er 200 meter til den historiske bymidte, ligesom det ligger tæt på sportscentret med den indendørs svømmehal samt tennis- og boccia-baner. Hotellet råder over store områder, både inden- og udendørs, hvor vi kan slå os ned og slappe af i hyggeligt selskab, ligesom hotellet har en grøn have og to elevatorer.
Hotel Sass Maor
Dette nyligt renoverede og familiedrevne hotel ligger 300 meter fra centrum af Fiera di Primiero og byder velkommen til et behageligt ophold i indbydende rammer. Hotellets værelser er rummelige, mens suiterne er indrettet med inspiration fra bjergene og er udstyret med telefon, satellit-tv, wi-fi og en balkon. På hotellet finder du også rummelige fællesområder, en bar og tv-rum, udendørs terrasse, en elevator og parkeringsmuligheder, mens køkkenet serverer både lokale og internationale specialiteter.
Hotel Al Ponte
Familieejet hotel tæt på det hyggelige centrum af Fiera di Primiero. Hotellet er løbende blevet renoveret, og de skønne udendørsområder tilbyder smukke udsigter. Værelserne er udstyret med tv, telefon, og de fleste har balkon eller terrasse. Fra hotellet er der ikke langt til byens sportscentrum med blandt andet indendørs svømmehal. Køkkenet er autentisk og tilbereder både lokale og internationale retter.
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri


















