Det imponerende Godafoss vandfald i Nordisland med dramatiske vandmasser og blå nuancer fotograferet under den magiske midnatssol

Rejser tilIsland

Vulkaner, varme kilder, vandfald og gletsjerlaguner

Ild, is og ren magi. Så kort kan det siges. Island er naturens store skueplads. Rå, upoleret og helt uden filter. På vores rejse til Island oplever vi den mangfoldige og dramatiske natur med vulkaner, frodige græsenge, golde månelandskaber, gejsere, gletsjere, varme kilder og nogle af Europas smukkeste vandfald. Det er ikke mærkeligt, at Island hvert år tiltrækker mange eventyrlystne rejsegæster.

Vores kyndige rejseledere kender Island som få andre – fra landets sagnomspundne vikingehistorie og største højdepunkter til de mere skjulte skatte væk fra mængderne, hvor vi har stilheden og magien helt for os selv.

Et billede af en smilende Nillesgislev medarbejder
"Island er noget af det mest imponerende natur, jeg har oplevet. Gejsere, varme kilder og vandfald ligger næsten side om side, og kontrasten mellem ild og is gør et kæmpe indtryk."
Susanne Lajer Nørregaard
Rejseproducent
Ferie i Island med enorme vandfald

På en panoramatur langs sydkysten kan du opleve Skógafoss, som med sine 60 meter er et af Islands højeste vandfald. Det er en storslået oplevelse, og historien fortæller, at der ligger et skjult guldskrin under vandfaldet. Nordpå skal du selvfølgelig opleve Godafoss, Islands smukkeste og mest imponerende vandfald.

På Islands sydvestlige side ligger verdens nordligste hovedstad Reykjavik. Med kun omkring 122.000 indbyggere er Reykjavik en lille storby. Men lad dig ikke narre af det, for Islands hovedstad er verdenskendt for dets kultur og historie. Reykjavik betyder den rygende bugt, og navnet stammer fra dampende, der stiger op fra de omkringliggende varme kilder.

Majestætisk gletsjer sceneri med snedækkede bjergtinder og sprækker i det hvide is
Pakkerejser til Island med dansk rejseleder

Vores danske rejseleder giver dig og dine medrejsende de bedste oplevelser på øen. Du kan blandt andet komme med til Vatnajökull Nationalpark med Islands største gletsjer Vatnajökull. Og det er ikke uden grund at en af Europas største nationalparker er på UNESCOs Verdensarvsliste. Uanset hvor du kigger hen, bliver du betaget af de enestående panoramaer af gletsjertunger, ikoniske kløfter, tordnende vandfald og sne- og isklædte bjergtoppe. I udkanten af den imponerende nationalpark skal vi på sejltur blandt de flydende isbjerge i Islands største gletsjerlagune.

Oplev Islands storslåede natur

Ved den 37 kvm2 store sø Mývatn, eller på dansk Myggesøen, kan du glæde dig til en helt fantastisk natur med farverige svovlmudderpøle, et rigt fugleliv, stivnede lavastrømme, fjelde og vulkaner. Og husk endelig at tage badetøjet med, så du kan prøve at bade i de varme kilder.

Mægtig vandsøjle fra Strokkur-gejseren i Haukadalur-dalen, et højdepunkt på Islands berømte Golden Circle og et bevis på landets voldsomme geotermiske aktivitet
Den Gyldne Cirkel

Når du tager på rundrejse til Island, så er det et must at opleve dette geotermiske område, som har været aktivt i mere end 1000 år. På en tur til Den Gyldne Cirkel oplever du 3 af Islands største seværdigheder: Det Gyldne Vandfald Gullfoss, gejseren Strokkur og Tingvallasletten, hvor du kan mærke historiens vingesus fra sagaernes tid. Du får med garanti et sug i maven, når gejseren Strokkur sender sin 20 meter høje stråle af kogende vand mod himlen cirka hvert 8. minut. Det er så imponerende et syn, at du glemmer den karakteristiske lugt af svovl. Strokkur er opstået fra vulkanen Hekla i nærheden.

Tag med på hvalsafari ved Akureyri

Island er et perfekt sted at se hvaler. Fra blandt andet havnen i Akureyri har du mulighed for at tage med på hvalsafari. Året rundt kan du opleve hvidnæsede delfiner og marsvin, men på vores rejse til Island om sommeren kan du også være heldig også at opleve både vågehvaler, pukkelhvaler, finhvaler og blåhvaler.

Temperatur og nedbør
Island
jan.
-2°C
120 mm
feb.
-1°C
104 mm
mar.
0°C
113 mm
apr.
3°C
73 mm
maj
7°C
73 mm
jun.
11°C
75 mm
jul.
13°C
88 mm
aug.
13°C
99 mm
sep.
9°C
147 mm
okt.
4°C
159 mm
nov.
0°C
145 mm
dec.
-2°C
151 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Galleri

Storslået udsigt over lupinermark med Vestrahorn bjerget på Island i gyldent lys
Person nyder solskin på dramatisk sort vulkanstrand set fra luften
Spektakulært Skogafoss vandfald i Islands dramatiske landskab
Turist nyder den spektakulære udsigt bag Seljalandsfoss vandfaldet i solnedgangen, en uforglemmelig oplevelse på vores islandsrejse
Betagende udsigt over Diamond Beach på Island med skinnende isblokke på sort vulkansk sand ved solopgang nær Jokulsarlon-gletsjerlagunen