
Juleaften på Seinen
Hold juleaften i Frankrig på dette skønne julekrydstogt på Seinen
Nyd julen ombord på et 4-stjernet skib, når vi tager på fransk juleaftenskrydstogt med All Inclusive. Vi sejler fra Byernes By Paris til den idylliske havneby Honfleur på Atlanterhavskysten og retur til Paris hen over juledagene. Undervejs oplever du de vinterlige landskaber langs Seinen og den charmerende gamle bykerne i Honfleur, der lokker med bindingsværkshuse, krogede gader og den gamle havn, Vieux Bassin. Glæd dig også til at se et juleoplyst Paris på lillejuleaften og til at nyde en dejlig gallamiddag ombord på skibet. Der bliver også mulighed for at tage med på tilkøbsudflugt til det pragtfulde Martainville-slot i Normandiet.
Ombord på vores komfortable skib kan du nyde den gode franske mad og en helt særlig julemiddag den 24. december. Dagene er måske korte, men minderne om jul på Seinen vil vare for evigt.
Joyeux noël - Glædelig jul.
Rejsens højdepunkter

Honfleur – impressionismens vugge
Den lille havneby Honfleur ved mundingen af Seinen er en af Frankrigs mest maleriske byer – bogstaveligt talt. Det var her, Monet og Renoir lod sig inspirere af de smukke omgivelser, og i dag er Honfleur et levende minde om impressionismens fødsel.

Juleaften på Seinen
Den 24. december er ingen almindelig dag – og på Seinen er den noget helt for sig selv. Mens floden glider stille forbi de vinterlige normandiske landskaber, fejres julen ombord med god mad, gode mennesker og en stemning, der er svær at finde andre steder.

Historiske Rouen
Rouen er Normandiets kulturelle og historiske hjerte. Vi følger rejselederen på byrundtur til den verdensberømte gotiske katedral – udødeliggjort af Monet – og til det gamle torv, hvor Jeanne d'Arc i 1431 blev brændt på bålet.

Normandiets vinterlandskaber fra skibsdækket
Normandiet er en region med rig historie og bølgende landskaber, der i vintermånederne får et stille og næsten melankolsk skær over sig. Som et levende fransk maleri danner regionen den perfekte ramme om et julekrydstogt på Seinen.

Et juleoplyst Paris på lillejuleaftensdag
Paris i december er noget helt særligt. Byen, der i forvejen er romantisk og smuk, bliver ekstra magisk i juletiden, når gader og pladser badet i blødt julelys og Eiffeltårnet lyser op mod den mørke vinterhimmel.

Château de Martainville i Normandiet (tilkøb)
Det smukke Château de Martainville er et af Normandiets mest velbevarede renæssanceslotte, opført i slutningen af 1400-tallet. I dag huser slottet et fascinerende museum med en stor samling af antikke møbler og imponerende normanniske klædedragter, der fortæller historien om det landlige Normandiet gennem 500 år.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Fly til Paris t/r
4 overnatninger på MS Seine Princess
Velkomstdrink på skibet
Helpension og All Inclusive på skibet
Gallamiddag på skibet
Juleaftensmiddag på skibet
Udflugter jf. program
Julemesse i Honfleur
Gratis wi-fi ombord på skibet
Kuffertservice ved check-ind og check-ud
Passager- og havneafgifter
Flybilletter, afgifter og bagage
Tranfers fra/til lufthavnen
Dansk rejseleder
Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt
Drikkepenge
Tillæg for dobbeltkahyt på øverste dæk: kr. 2.200 pr. kahyt
Tillæg for dobbeltkahyt som enkelt på hoveddækket: kr. 1.000
Tillæg for enkeltkahyt på øverste dæk: kun på forespørgsel
Udflugt Martainville-slottet inkl. entre kr. 500
Rejse- og afbestillingsforsikring
Byrundture i Rouen og Honfleur
Julemesse i Honfleur
Hotel på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri





















