
Finsk vintermagi i Tahko
Med saunabesøg, hundeslædetur, sneskovandring og meget mere
Hvis du er på udkig efter et vintereventyr ud over det sædvanlige, er denne tur til det finske resortområde Tahko et fremragende bud på din kommende ferie. Her – blandt sneklædte nåleskove og frosne søer – finder du alt, hvad dit vinterhjerte begærer af spændende aktiviteter af både den aktive og den mere afslappede slags. Her, milevidt fra de større byers lysforurening, er der også gode chancer for at se nordlys, og med ophold på et dejligt hotel eller lejlighedsresort midt i Tahko venter mulighederne vitterligt lige uden for døren.
Vi har planlagt et spændende program, hvor vi både har inkluderet nogle af områdets bedste oplevelser og tid til, at du kan søge egne eventyr. Vi skal på sneskovandring, hundeslædetur, rensdyrvisit samt på besøg i en røgsauna og i den fascinerende Mumi-isgrotte med de fantastiske isskulpturer af de velkendte karakterer fra Mumitroldene. Glæd dig også til at tilbringe en dag i områdets hovedby Kuopio med en inkluderet fonduemiddag og en tur op i det ikoniske Puijo-tårn med den bjergtagende udsigt over de smukke vinterlandskaber.
Rejsens højdepunkter

Hundeslædetur gennem vinterlandskabet
Fra minibosættelsen Lempyy tager vi på hundeslædetur langs bløde bakker, gennem tætte fyrretræsskove og over snedækkede sletter med hvidt, så langt øjet rækker. En uforglemmelig oplevelse i de sneklædte landskaber.

Rensdyrbesøg og samisk kultur
Vi besøger et lokalt rensdyrhold og får den fascinerende historie om rensdyrenes betydning for den samiske kultur. Et møde med det klassiske finske kanetrækkerdyr og livet langt ude i vinterødemarken.

Puijo-tårnet med udsigt fra 75 meters højde
Fra det ikoniske tårn i udkanten af Kuopio får vi et smukt vue over de omkringliggende vinterlandskaber. Glinsende søer og hvidklædte skove strækker sig så langt øjet rækker.

Finsk røgsauna ved søen Kallavesi
En af Finlands største og mest imponerende røgsaunaer venter ved den smukke sø. Her nyder vi den varme damp blandet med den umiskendelige duft af birketræ - en ægte finsk tradition midt i den rå og fantastisk smukke natur.

Tahko - milevidt fra lysforurening
Resortområdet ligger blandt sneklædte nåleskove og frosne søer med gode chancer for at se nordlys. Her venter mulighederne lige uden for døren med butikker, caféer, restauranter og et hav af vinteraktiviteter.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Flybilleter, Håndbagage og indtjekket bagage
Transfer fra/til lufthavnen
5 overnatninger
5 x morgenmad
1 x sandwich på udrejsedagen
4 x middage (dag 1, 2, 3 og 4)
Entre til Mummi Is-grotterne
Vintertøj dag 2-5
Dansk rejseleder
Saunaoplevelse
Guidet sneskovandring i vinterlandskaberne
Hundeslædetur i Lempyy
Rensdyrvisit med historier om samisk kultur
Besøg i Mumi-isgrotten
Tur op i Puijo-tårnet i Kuopio
Fondueaften med snowcat-transport til panoramahotellet
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri



















