Malerisk syn af Saksun-landsbyen med historiske græstørvstækkede boliger i det storslåede færøske fjeldlandskab

Rejser tilFærøerne

Smukke fjorde, livsglade øboere og fortryllende natur

Færøerne er et lille øsamfund midt i Atlanterhavet – 18 øer forbundet af broer, tunneler og færger, hvor naturen stadig sætter dagsordenen. Her møder du grønne fjelde, vandfald, søer og bygder, der ligger spredt mellem hav og klipper. Forunderlige Færøerne føles både tæt på og langt væk på samme tid.

Lyset og vejret skifter fra time til time heroppe, og det er netop det, der gør landskabet så levende. Du kan stå i solskin det ene øjeblik og se skyerne rulle ind over fjeldet det næste. Det giver hver dag sit eget udtryk – og det er en del af charmen ved at være her.

Hovedstaden Tórshavn er lille, men fuld af liv med caféer, museer og butikker side om side med gamle græstagshuse og den travle havn. Rundt omkring på øerne finder du udsigtspunkter, fuglefjelde og stille bygder, hvor fårene går frit, og havfuglene svæver over kysten.

Maden er en del af oplevelsen. Færøerne er kendt for lam, fisk og lokale råvarer, der tilberedes med respekt for naturen og årstiden. På små restauranter serveres retter, der afspejler øernes liv – enkelt, ærligt og fuld af smag.

Med Nilles&Gislev får du en rejse, hvor alt er planlagt, og tempoet passer til omgivelserne. Du bor godt, spiser godt og oplever det bedste af øerne sammen med vores danske rejseledere, der kender Færøerne og øernes særlige stemning indgående.

Et billede af en smilende Nillesgislev medarbejder
"Færøerne er bare autenticitet fra A til Z. Her møder I vildt rå natur, små bygder og en ro, som jeg ikke tror, man finder mange andre steder."
Susanne Lajer Nørregaard
Rejseproducent
Torshavns charmerende havnefront på Færøerne med traditionelle bygninger badet i varmt morgenlys
Rundrejse på Færøerne

På en rundrejse på Færøerne får du masser af gode ferieminder med hjem. Du bor på Hotel Föroyar lidt uden for Tórshavn. Alle værelser har panoramaudsigt over Tórshavn, den storslåede natur og Atlanterhavet.

Du kan flyve med direkte fra Billund og København til oplevelser på Færøerne om sommeren eller opleve sensommeren på Færøerne med fly direkte fra Billund. Oplevelserne venter som perler på en snor. Den danske rejseleder tager dig blandt andet med på udflugter til fårehuset i Nes, hvor vi skal smage på den færøske specialitet fermenteret lam. Vi skal naturligvis også opleve de isolerede bygder, blandt andet Saksun kendt fra Malmmoses film Barbara. I Tórshavn kan du komme med på byrundtur og høre Færøernes historie.

Færøernes ikoniske fyrtårn på høje græsklædte klipper med udsigt over bjergene
Unikke oplevelser

På kongsgården møder vi kongsbonden i den 1.000 år gamle stue. Det er en helt unik oplevelse, og han er klar med spændende fortællinger fra en svunden tid.

Med en rundrejse til Færøerne kan du komme helt tæt på de gæstfrie færinger. Du har mulighed for at deltage i F'ljód, som er en stuekoncert i et privat hjem. Det er virkelig en oplevelse for livet, når færøske musikere og sangere underholder i de færøske stuer.

På vores flyrejser til Færøerne har du også mulighed for at opleve fjeldvæggen og de mange fuglearter fra båd.

Rejser til Færøerne

Færøerne kan også opleves på en rundrejse i kombination med Island. Vi glæder os rigtig meget til at byde dig velkommen på Færøerne, hvor du kommer til at opleve den venlige lokalbefolkning, der både taler færøsk og dansk.

Temperatur og nedbør
Færøerne
jan.
6°C
94 mm
feb.
6°C
87 mm
mar.
6°C
89 mm
apr.
7°C
68 mm
maj
9°C
70 mm
jun.
11°C
60 mm
jul.
12°C
67 mm
aug.
12°C
73 mm
sep.
11°C
90 mm
okt.
9°C
112 mm
nov.
8°C
95 mm
dec.
7°C
119 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Galleri

Uberørt natur på Færøerne med Mulafossur vandfaldet ved den lille landsby Gasadalur, dramatiske klipper og frodige grønne bjerge mod en blå himmel
Charmerende atlantisk lunde med farverig næb på klippekant ved Latrabjarg-forbjerget i Vestfirdir, Island, mod blå havbaggrund
Historiske færøske boliger med karakteristisk græstag og stenfundament
Charmerende røde huse med traditionelle græstage i Tinganes, den historiske bydel i Torshavn på Færøerne
Et par færøske får på en grøn bjergskråning med dramatisk snedækket bjerg i baggrunden – typisk natur fra Færøerne