
Australiens højdepunkter
Singapore - Phillip Island - Melbourne – Great Ocean Road - Warrnambool - Mt. Gambier - Adelaide - Alice Springs - Ayers Rock – Sydney - Palm Cove (Cairns) - Great Barrier Reef - Singapore
Tag med Nilles&Gislev Rejser på en enestående smuk og betagende rejse til et af verdens største lande, og det mindste kontinent - Australien. Denne rundrejse med dansk rejseleder viser højdepunkter fra 5 fantastiske og unikke regioner med hver sin egen kultur, klima, natur og dyreliv i landet ’Down Under’, og du får ovenikøbet et roligt rejseforløb med et ophold på lufthavnshotel i Singapore udrejsen og med en overnatning i Singapore på hjemrejsen, da vi flyver med det prisbelønnede fly-selskab Singapore Airlines ud og hjem.
Vores rundrejse er planlagt ned til de mindste detaljer i samarbejde med vores dygtige og meget erfarne rejseledere. Vi har sammensat en fantastisk rundrejse som med hele 23 dage giver god tid i de mange spændende områder vi skal opleve. Rejsen vil helt sikkert vil gøre et stort og langvarigt indtryk.
Rejsens højdepunkter

Melbourne - verdens bedste by at leve i
Oplev Melbourne med udsigt fra 88. etage i Eureka bygningen knap 300 meter over byen. Vi går byrundtur til fods og med de karakteristiske sporvogne til Federation Square, Sct. Pauls katedralen, Flinders Street Station og meget mere.

Great Ocean Road og De 12 Apostle
Vi kører 243 km langs Victorias fantastiske sydøstlige kyst på verdens største krigsmonument. Den imponerende kystvej smyger sig langs kanten med stejle klipper, gyldne sandstrande og regnskov, hvor vi ser sandstensmonolitterne De 12 Apostle og Loch Ard kløften.

Mt. Gambier og den dybblå vulkansø
Oplev det 6000 år gamle vulkankrater Blue Lake, der dramatisk skifter farve to gange om året. Søen bliver strålende koboltblå i sommeren og det tidlige efterår – et fascinerende naturfænomen.

Uluru (Ayers Rock) - Solnedgang og solopgang
Oplev den ikoniske Uluru/Ayers Rock med solnedgang og mousserende vin i hånden. For de morgenfriske venter en magisk solopgang, hvor Uluru skifter farve mens solen kravler op over horisonten – en uforglemmelig oplevelse midt i den australske ørken.

Kata Tjuta - Mange Hoveder
Besøg Kata Tjuta, som betyder "Mange Hoveder" – en fantastisk samling af 36 klipper bestående af mere end 200 millioner år gammelt materiale. Stedet er så helligt for de lokale aboriginere, at myterne omkring det er ukendte for andre end de indviede.

Sydney Operaen og havnecruise med frokost
Oplev Sydney fra vandsiden på en af verdens smukkeste naturhavne, mens vi nyder frokost om bord. Vi besøger Utzons berømte operahus og nyder byrundtur i denne fantastiske kystby.

Blue Mountains og Three Sisters
Oplev rå og frodig natur i Blue Mountains, en del af The Great Dividing Range. Vi ser de spektakulære klippeformationer Three Sisters ved Echo Point og kører i svævebane over de stejle kløfter, dybe dale og forbi de imponerende klipper.

Kuranda regnskov - svævebane og veterantog
Besøg den prisbelønnede Rainforest Station Nature Park med aboriginernes fascinerende kultur. Vi kører i kabinelift over kystbjergene og regnskoven forbi det store vandfald Barron Falls, og tilbage med veterantoget gennem det grønne vildnis.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Fly København - Singapore - Melbourne
Fly Cairns - Singapore - København
Fly Adelaide - Alice Springs
Fly Ayers Rock - Sydney - Cairns
Forplejning på fly
Dagsophold på hotel i Singapore ifm. udrejse
18 overnatninger i Australien
Overnatning i Singapore ifm. hjemrejse
19 x morgenmad
4 x frokost
4 x middag
Udflugter og entréer jf. program
Transfers ml. alle lufthavne og hoteller
Egen bus og chauffør iht. program
Håndbagage, indtjekket bagage og flyskatter
Rejseleder
Drikkepenge - påregn AUD 4 pr. person per dag
Visum
Enkeltværelse fra kr. 18.999
Field of Lights ørkenmiddag nær Ayers Rock fra kr. 1.600 pr. person (finder sted enten dag 12 eller 13)
¨Sejltur til Great Barrier Reef inkl. transport fra/til Palm Cove og frokost fra kr. 1.500 pr. person
Forestilling i Sydney Opera hus (pris pr. billet kendes først når vi ved hvilket show der vises den aften vi har til rådighed)
Besøg i Phillip Island Nature Park inkl. pingvinoptog
Byrundtur i Melbourne
Udflugt ad Great Ocean Road inkl. De 12 Apostle og Loch Ard Gorge
Besøg i Tower Hill vildtreservat
Udflugt til Blue Lake i Mt. Gambier vulkankrater
Besøg i Hahndorf
Byrundtur i Adelaide
Vinsmagning og frokost på vingård i Barossa Valley
Orienterende byrundtur i Alice Springs inkl. besøg ved Royal Flying Doctor Service
Udflugt til Kata Tjuta inkl. solopgang og solnedgang ved Uluru/Ayers Rock
Besøg ved Bondi Beach i Sydney
Byrundtur i Sydney inkl. entré til The National Opal Collection og Sydney Operaen
Havnecruise i Sydney
Heldagsudflugt til Blue Mountains inkl. Three Sisters og svævebane
Besøg i Rainforest Station Nature Park inkl. aboriginal kulturoplevelse
Kabinelift over kystbjerge og regnskov til Kuranda inkl. Barron Falls
Veterantogtur fra Kuranda til Freshwater
Byrundtur i Singapore
Hoteller på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen





Vi bor kun 15 minutters kørsel fra den berømte pingvinparade på Phillip Island, når vi indlogerer os i de charmerende små træhytter i dette fredelige parkområde ude på øen. Hver af hytterne har privat indgang, eget bad og toilet, komfortable senge og eget køkken. Derudover kan du frit benytte stedets fællesarealer, hvor du kan hygge dig med dine medrejsende ved de opstillede bænke, ved poolen, bålstederne eller i loungeområdet, evt. efter en dyst ved billard- eller bordtennisbordene, på tennisbanen eller over et spil petanque.
Bordtennis
Køleskab
Restaurant
Tennisbane
TV
Udendørs pool
WiFi








Vi har to nætter til at gøre det, som de lokale i Melbourne gør året rundt; nemlig at nyde et ophold i en by, der flere gange er blevet kåret som verdens bedste by at bo i. Det gør vi på det fine, gamle Rendezvous Hotel fra år 1913, der ligger dejlig centralt ud til Yarra-floden og kun ti minutter på gåben fra Federation Square, St. Paul-katedralen og den ikoniske Flinders Street Station. Det er et stilfuldt indrettet hotel med højt til loftet, egen restaurant samt 340 elegante og lyse værelser fordelt over hotellets ni etager.
Aircondition
Kaffebar
Restaurant
TV
WiFi
In-room safe









Dette 4-stjernede hotel ligger i fredfyldte omgivelser ca. ti minutters gang fra stranden og havet i udkanten af kystbyen Warrnambool. Hotellet har restaurant, bar, lounge, indendørs pool, elevator og vaskeriservice, hvis du skulle få brug for det her en lille uges tid inde i rejsen. Alle værelser har eget badeværelse med toilet, aircondition, tv, hårtørrer, strygeudstyr, gratis wi-fi og faciliteter til, at du selv kan lave dig en kop te eller kaffe efter dagens oplevelser.
Indendørs pool
Bar
Kaffebar
Hårtørrer
Aircondition
Restaurant
Vaskeservice
WiFi
TV







Vi befinder os et stenkast fra vandet på den sydaustralske kyst, når vi indlogerer os på dette lille og enkelt indrettede hotel i byen Kingston SE. Stedet har udendørs pool, restaurant, bar og 30 værelser, der alle er udstyret med aircondition, gratis wi-fi og tv.
Aircondition
Elevator
Bar
Kaffebar
Restaurant
TV
Udendørs pool
WiFi






Adelaide er med sin bymidte, der ligger omgivet af det grønne parkbælte The Adelaide Lands, en ganske særlig storby, og på The Terrace Hotel bor vi netop inde i den grøntomkransede bymidte. Hotellet ligger på sydkanten til parkområdet med en udsigt, der strækker sig ud mod Adelaide Hill og Mount Lofty, og her venter der dig et dejligt ophold, uanset hvilket af hotellets 136 værelser, du bor i. Alle værelser har egen balkon eller terrasse samt alle de klassiske moderne fornødenheder, og på hotellet er der også restaurant og bar, hvor du kan runde dagen af med en kold drink.
Aircondition
Bar
Hårtørrer
Kaffebar
Restaurant
TV
WiFi




















Du bor kun 15 minutters kørsel fra lufthavnen og en rask gåtur fra bymidten, når vi indlogerer os på dette 4-stjernede hotel på bredden af Todd-floden. Her bor vi på topmoderne og behagelige værelser med alle almindelige bekvemmeligheder, eget bad og toilet samt store, komfortable senge, der sikrer dig et behageligt ophold midt i det røde Australien.
Fra hotellets værelser har du enten udsigt til hotellets have eller til de støvede ørkenlandskaber med Macdonnell Rangers knejsende i baggrunden. Hotellet har et stort udendørs poolområde, to tennisbaner, en hyggelig bar og to gode restauranter. På Saltbush serveres klassiske australske retter, mens den prisvindende Haruman er en lokal favorit for både gæster og byens indbyggere med et menukort, der er inspireret af det thailandske og indiske køkken.
Aircondition
Bar
Fitnessrum
Hårtørrer
Minibar
Restaurant
TV
Udendørs pool
WiFi




Velkommen til den australske Outback, hvis endeløse og ørkenrøde vidder strækker sig i alle retninger omkring denne simple, lille lodge i byen Yulara. Lodgehotellet ligger godt i forhold til vores spændende oplevelser ude i de ikoniske landskaber, og efterfølgende kan du tage en slapper ved stedets udendørs pool. Stedet har masser af australsk charme, og når du går til ro i de enkle værelser, er det ikke sjældent, at minderne om Outbackens berømte klipper som Kata Tjuta og Ayers Rock lever videre i drømmeland.
Aircondition
Bar
Kaffebar
Restaurant
TV
Udendørs pool
WiFi








Skønt hotel beliggende ved World Square i hjertet af storbyen Sydney, som du derfor har de optimale forudsætninger for at opleve med rejselederen og på egen hånd. Her bor du nær skønne områder som det rekreative Darling Harbour og Chinatown samt masser af butikker, caféer og restauranter. Hotelværelserne er moderne og rummelige, og du behøver ikke begive dig ud i byen for at stille sulten og slukke tørsten, for begge dele kan lade sig gøre i hotellets egen restaurant og bar. Sidstnævnte med et stort udvalg af cocktails, vin og øl, der kan nydes i de bløde loungemøbler og omkring de mørkebrune egetræsborde.
Aircondition
Bar
Fitnessrum
Kaffebar
Minibar
Restaurant
WiFi








Overnatning i (85kvm) 1-bedroom apartment til 2 pers.
Beliggende 25 minutter nord for Cairns og tæt på den uforglemmelige Palm Cove Esplanade finder du dette vidunderlige hotel. Ingen anden ejendom i det tropiske Queensland kan prale af direkte adgang til den skønne palmestrand. Hotellet er blandt hele Australiens mest populære , bl.a. pga. de skønne værelser, en uforlignelig service og ikke mindst områdets tilbagelænede tropisk charme.
Alle værelser har køkken, fladskærms-tv, separate opholds- og spisestue-områder, aircondition og vifter. Sengene er 'king size' med udsøgt sengetøj og badeværelserne med brusebad. På Alamanda Palm Cove finder du desuden et væld af luksuriøse faciliteter, en gourmetrestaurant, spa- og wellness-behandlinger, en flot have og swimmingpool-område og ej at forglemme den smukke sandstrand, hvor du kan slappe af i en strandstol under svajende kokospalmer.
Fra Alamanda Palm Cove kan du gå direkte ned på de gyldne sandstrande og nyde den flotte udsigt over Coral Sea.














Bo centralt placeret i Singapore, kontrasternes by, i gåafstand til en bred vifte af byens seværdigheder. Besøg blandt andet templer, skyskraberlandskaber, parker, butikker og nogle af byens 38 Michelin-restauranter, som findes i byen. Hotellet har to pools, wellness og fitnesscenter, og du kan besøge en af hotellets mange restauranter i lobbyen med udsigt til poolen eller på 22. etage med panoramaudsigt ud over byen. Hotellet har 600 elegante værelser med wi-fi, tv, kaffe- og tefaciliteter, minibar, sikkerhedsboks og aircondition.
Forbehold for ændringer
Fitnessrum
Aircondition
Kaffebar
Restaurant
TV
Udendørs pool
In-room safe
WiFi
Wellnessområde
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri













































